Posted at 09:01 AM in Alt det kreative, Ideer til kreative børn, Julekalender, Kreativ, Lige til at printe, pakkekalender | Permalink | Comments (4) | TrackBack (0)
Om præcis en uge fylder Anna 7 år og det skal selvfølgelig fejres med hurra og børnefødselsdag. Længe har det været besluttet at børnefødselsdagen skulle holdes 1. december og at det skulle være med polar tema, men pludselig blev også den dato optaget af noget andet og derfor er det nu besluttet at fejre Annas børnefødseldag på selve dagen.
Samtidigt besluttede Anna også at hun alligvel ikke ville have polartema med pingviner og vatsne, men i stedet cirkusfødselsdag med klovne. Moren der ikke rigtigt var igang med at bygge en polarverden endnu...... sprang glad til (for hey en cirkusfødselsdag, det er da til at have med at gøre ikke?)
Nu hastede det jo lidt med at få invitationerne lavet, så på fem minutter inden spisetid lavede Anna og jeg en prototype til invitationen og det er den der er på billederne her.
I går aftens sad vi så nok så hyggeligt og klippe klistede sammen, eller det vil sige Anna lavede næsten det hele og jeg hjalp bare lidt til med at holde orden og struktur i tingene. Klovnene blev super søde i flok, men detsværre var det for mørkt til at tage et ordentligt billed og nu er invitationerne fordelt til alle klassens piger.
Invitationen er nem at lave:
Anna har tegnet den glade klovn, der er fotokopieret (for af erfaring ved jeg at tålmodigheden dårligt rækker til at tegne 11 ens tegninger...), fotokopien er limet på en rund papskive, hatten er klippet af sort pap og håret er lavet af en stump uld (vi brugte forskellige farver). Det hele er limet sammen med den evigt uundværlige limpistol, der også er brugt til at lime pynt på hatten så alle invitationerne blev forskellige. På bagsiden har vi limet en lille tekstinvitation skrevet med cirkusskrift i programmet picmonkey.
Cluet, for sådan et skal der jo være ved en invitation (og vel især når det er stor, stor cirkus) er selvfølgelig klovens røde tunge der i virkeligheden er en ballon der kan pustes op. Ballonen er sat fast på cirkus invitatioenen ved at vi har boret et lille hul med en saks og trukket ballongen igennem. Anna og jeg syntes at det var sødt sådan, men som Mathilde sagde efterfølgene kunne vi også have valgt at bruge ballonen som næse og det ville også have været et hit.
Tilbage er nu bare at hitte på resten af fødselsdagen. Vi har allerede langt flere ideer end vi vil kunne nå at realiserer og måske finder nogen af dem vej til Badut i ugens løb.
TIPS: Kik gerne ind forbi 200 procent, der har mange gode ideer til cirkusfesten og også et link til en rigtig fin cirkus invitation lige til at printe. Klik eventuelt også forbi vores store samling af ideer til børnefødselsdage, det kan være der er noget imellem du kan bruge.
Posted at 06:30 PM in Alt det kreative, Børnefødselsdag, DIY, Ideer til kreative børn, indbydelse til fødselsdag, Kreativ | Permalink | Comments (0) | TrackBack (0)
Et år i en kop: November
November er en gavmild tante. For eksempel tænker hun kærligt på havens fugle og fylder de små mokkakopper med lækkert fuglefedt.
Ganske i tante Novembers ånd er det ganske let at serverer den fine fuglemad. Bare bland fedtstof med fuglefrø og fuglenødder og hæld det i kopperne. Lad kopperne stå til fedtstoffet er størknet og hæng dem op tæt på en gren i haven. En halv pakke palmin rækker til ca. fem kopper.
Det er en god ide at begynde at fodre fugle nu for selvom der stadigt er meget mad i naturen er det nu man skal begynde at vende fuglene til at komme på foderbesøg. Desuden er kopperne rigtigt hyggelige som de hænger der og glimter med porcelænet i novemberhaven. Op mod jul kan man jo pynte yderligere med en kogle eller en lille stump gran.
Jeg må lige med det samme sige at denne smukke ide til at fodre fugle i haven ikke egner sig til alle fugle. Mine spætter og spætmejser er meget glade for at få deres mad serveret på denne måde og majserne har også vænnet sig til det, men det tog tid og ingen af de andre fugle kan finde ud af at spise af kopperne.
Vil man hellere servere mad på en måde som fuglene umiddelbart vil gå om bord i kan jeg anbefale et kik på det store tema med hjemmelavet fuglemad.
I år leger jeg med mine mokkakopper og finder hver måned på en ide der passer til årstiden. Klik her for at se alle ideerne og her for at møde tante November og alle de andre måneder.
Posted at 05:32 PM in Alt det kreative, DIY, Et år i en kop, Ideer til kreative børn, Kreativ, Mad til havens fugle | Permalink | Comments (10) | TrackBack (0)
I aften er det Mortens aften og mon ikke der er mange der i den andledning dækker et fint efterårspyntet bord?
Let er det i alle tilfælde at pynte bordet november smukt. Gå en tur i parken eller haven og saml de sidste af de smukke efterårsblade, lidt hypen, de sidste kaprifoler, fine lavbegroede grene og hvad du nu ellers finder efterårssmukt.
Opbevar alle efterårsskattene udenfor til umidelbart før de skal bruges for efterårsblade krøller hurtigt sammen når de bringes ind i varmen.
Dæk bordet og slut af med efterårs pynten. Her har jeg bundet bestikket sammen med en lille buket af en kaprifolie, lidt hyben på en gren og en lavbegroet gren. Oven på servietten har jeg lagt et stort smukt blad og oven på bladet har jeg lagt bestikket. Bukketten er lidt utraditionelt men meget november smukt simpelthen en lille buket af lavbegroede grene.
Posted at 08:19 AM in Alt det kreative, bordpynt, efterårsideer, Kreativ, Kreativ med efterårsblade, Kreative ideer, Naturens skatkammer | Permalink | Comments (4) | TrackBack (0)
Posted at 11:55 AM in Alt det kreative, Halloween, Kreativ, Kreative børn, Kreative ideer | Permalink | Comments (0) | TrackBack (0)
Mathilde skal til Halloween fest på sin skole og har naturligvis været i gang med at finde på seje ideer til Halloween kostumet.
Mange udklædningsideer blev forkastet allerede på ide stadiet, fordi de ikke var rare at have på i længere tid og det går bare ikke når man skal have det sjovt til en fest. Det er f.eks. en dårlig ide at gå til Halloween fest med et lagen over hovdet forklædt som spøgelse for lige så snart man skal snakke med sine venner eller have lidt at spise skal man have kostumet af og så står man der i sit almindelige tøj mens alle de andre stadigt er i deres seje Halloween kostumer.
Derfor faldt valget til sidst på dette helt enkle og meget behagelige Halloween kostume som her ses under kostume prøverne.
Haloween kostumet består af en sort kjole, netstrømper med spindelvævsmønster og det helt store clue: et kæmpe spindelvæv der kan folde sig ud når man tager armene over hovdet.
Spindelvævet er lavet af et tyndt billigt lagen (købt i Jysk, oprindeligt til at være havespøgelse, så det er i Halloween træning. Lagnet kostede for nogle år siden 15 kr så dyrt er det ikke, men vær opmærksom på at det er stift og ubrugeligt når du pakker det ud. For at kunne bruges skal det vaskes mindst to gange. Andre stykker tyndt hvidt bomuldsstof dur selvfølgelig også).
Mathilde holdt lagnet op med strakte arme og så tegnede jeg en cirkel med blyant for at få en overordnet ide om størrelsen på spindelvævet. Herefter lagde vi lagnet ned, foldede det dobbelt og aftegnede den bedste halvcirkel som hun herefter klippede efter så edderkoppespindet blev symetrisk.
Da halvcirkelen var færdig tegnede Mathilde det i edderkoppe mønster med en blyant og klippede det herefter ud i det karrakteristiske maske mønster.
Til slut blev edderkoppespindet hæftet fast foroven på kjolen, samt syet fast til to hårelastikker som Mathilde kan have om håndledene. På elastikkerne syede hun to store edderkopper.
På det færdige edderkoppespind blev der desuden limet en masse små sorte edderkopper og på kjolen blev der syet et par fæle store edderkopper.
Nu er Mathilde næsten klar til Halloween fest og jeg håber hun får det sjovt på fredag.
Dette indlæg er det sidste i årets Halloween tema. Klik her for at se alle årets nye indlæg og her for at se en nogenlunde overskuelig liste over tidligere års Halloween ideer. Der er blandt meget andet en del forslag til Halloween kostumer.
HAPPY HALLOWEN. Hvad er din bedste ide til et sejt Halloween kostume?
Posted at 08:10 AM in Alt det kreative, DIY, Halloween, Ideer til kreative børn, Kreativ, Kreative ideer, Udklædning | Permalink | Comments (1) | TrackBack (0)
Det er ikke fordi hele huset er pyntet op til Halloween i år, nu da vi ikke holder fest.
Alligevel har vi ikke helt kunnet dy os for at pynte en lille smule op. I køknet har vi lidt Halloween lanterner vi selv lavede sidste år, på spisebordet tre fyrfadslys som Anna valgte i Bilka og som jeg ikke var vild med før jeg så dem med lys i (sådan kan man godt blive klogere) og udenfor er der græskar og spindelvæv. Rigtigt hyggeligt alt sammen.
Min yndlings Halloween pynte ting er dog dette billed som Mathilde har lavet på billedskolen. Det er hendes egen ide og som meget af det Mathilde finder på er den super nem at eftergøre. Vi tænker at billeder i samme stil kunne være et hit til billedkunst i skolen, til børnehaven eller i SFOen, for edderkopperne vil se rigtigt fine ud hængt op på en væg i flok, men er også skønne enkeltvis.
Billedet er meget nemt at lave (læren fortalte at der gik mindre end fem minutter med at få ideen og lave billedet). Mathilde har simpelthen taget et bundt sorte piperensere og brugt dem til at forme benene. Dem har hun limet fast på et lærred. Herefter skar hun en grydesvamp til så det passede som krop og malede den sort. Øjenen er klippet af papir og sat fast på den våde maling. Rundt om edderkoppen har Mathilde så tegnet et edderkoppespind og lavet en lille flue.
Jeg har medtaget billedet fra siden for at man bedre kan se hvordan grydesvampen er skåret til.
Ideen er fra sidste forår. Resten af klassen lavede dyr til udstillingen mens Mathilde lavede en del af selve udstillingen. Til slut var der kun de fem minutter tilbage men selvfølgelig ville Mathilde også have et dyr med på væggen. Sådan fik hun ideen til det nemme billed.
Posted at 06:00 PM in Alt det kreative, Børnekunst, Halloween, Ideer til kreative børn, Kreativ, Kreative ideer | Permalink | Comments (2) | TrackBack (0)
Posted at 10:37 AM in Alt det kreative, Halloween, Ideer til kreative børn, Kreativ, Kreative ideer | Permalink | Comments (2) | TrackBack (0)
Jeg bliver ofte spurgt hvad man kan lave til Halloween hvis man ikke holder en stor aften fest, det kan f.eks. være i børnehaven eller hjemme i en familie med mindre børn.
Her tænker jeg at det at lege med uhyggelige skyggedukker helt sikkert vil være et stort hit. Skygger hører mørket til, men samtidigt er skyggesdukker ikke så uhyggelige at de gyser skinnet af børnene.
For mindre børn kan det være at en voksen kan fortælle en historie med dukkerne og så kan børnene bagefter selv prøve kræfter med uhyggen og opdage at det slet ikke er så skrækkeligt endag.
Jeg har fundet tre rigtigt fine sider med skyggedukker lige til at printe og klippe ud:
Billedet her over er fra Etsys blog hvor der både er skyggedukker og rigtig fin lille film man kan se før man går i gang med at lave skyggedukkerne. Klik her for at komme til siden.
Lidt simplere men meget fine skyggedukker finder man her hos Mini Eco og her hos Chez Beeper Bebe.
De fleste af skyggedukkerne skal klippes ud af en voksen eller et større barn, men mindre børn (og voksne) kan tilføje legen personlige detaljer ved at lave uhyggelige slotte, kors, nøgne træer og spøgelser på egen hånd.
Husk fantasien sætter ingen grænser, heller ikke for skyggedukker!
Happy Halloween skygge hygge!
Tilføjet 2014: Her er endnu et sæt Halloween skyggedukker også lige til at printe ganske gratis.
Dette indlæg er en del af årets Halloween tema. Klik her for at se alle årets Halloween indlæg og her for at se en mere overskuelig oversigt over de indlæg der har været bragt de andre år.
Posted at 06:36 PM in Alt det kreative, Halloween, Ideer til kreative børn, Kreativ, Kreative ideer | Permalink | Comments (2) | TrackBack (0)
Posted at 09:38 AM in Alt det kreative, Halloween, Ideer til kreative børn, Kreativ, Kreative ideer | Permalink | Comments (0) | TrackBack (0)