Badut

Kyndelmisse digt

Vi er kommet gennem vintermørkets dybe sorte slugt,

og vi standser ved et solskin over gruset.

Det er lyset, se nu letter det til årets lange flugt

som en fløjtelyd i himlen over huset.

 

Det er kyndelmisse, kærtemesse, lyset som er tændt.

Og i lyset er der løfterige klange.

Det er svagt men vederkvæget, det er rekonvalescent:

nu skal dagene så sindigt blive lange.

 

Vi er lysets lov i vold. I vor decembersorte dag

og den juniblonde nat om vore strande

går lyset gennem året som et livets åndedrag

over skumringsgrå og dæmringslyse lande.

 

Om andre jordens egne står himlen evigt klar,

men hvor har lyset tonefald som disse:

det sølvblege solskin først i februar

og det skær om alle træer ved kyndelmisse?

 

Piet Hein fra "Digte fra alle årene II"

 

Læs mere om Kyndelmisse her.

 

Kyndelmisse

I dag er det kyndelmisse. I gamle dage regnede man vinteren fra 1. november til 1. maj og derfor lå kyndelmisse den 2. februar lige midt i vinterens hjerte. 

I dag er vores vinter heldigvis knap så lang, men derfor er det alligevel hyggeligt at fejre denne oldgamle vinterfest med lys og pandekager. 

Jeg har skrevet meget mere om baggrunden for Kyndelmisse her.

Kyndelmisse sne

Fra gammel tid har man taget varsel af vejret til kyndelmisse og jeg kan med et kik ud af mine tilsneede vinduer glæde alle med at våren i år vil kommer ekstra tidligt.

Det er muligt at nogen vil pippe noget om tilisede indre danske farvande og hvad den slags betyder for vårens komme, men jeg læner mig direkte op af århundreds kyndelmissevisdom for ifølge Historie Online betyder sne på Kyndelmisse dag at våren kommer tidligt.

Jeg glæder mig allerede til krokus og blomstrende mandeltræer.

 

Hvis du klikker her kan du læse meget mere om baggrunden for Kyndelmisse, finde Kyndelmisse sange og læse om hvordan vi fejre Kyndelmisse.

Kjørmes Knud

I dag er det Kjørmes Knud, det folkelige navn for den kirkelige kyndelmisse. For den katolske kirke var kyndelmisse en vigtig dag, fyrretyve dage efter Kristi fødsel og på den dag holdt man lysmesse hvor de kirkelys der skulle bruges i det kommende år blev velsignet. Kyndelmisse er en fordanskning af de latinske ord for denne særlige lysmesse (”candelarum” for lys og ”missa” for messe). For den danske bonde var lysfesten i Kirken ganske sikkert et vidunderligt og usædvanligt skue, men nok så vigtigt var det på denne dag at sikre sig at der var mad og brændsel til resten af vinteren. Derfor skulle man på denne dag hvor halvdelen af tiden mellem efterår og vår ansås for hengået tjekke om man nu også havde halvdelen af sit forråd tilbage. Havde man ikke det ville man komme til at sulte og fryse.

Kyndelmisse blev afskaffet i 1770 sammen med en række andre helligdage og er i mange år kun blevet fejret ganske få steder. De seneste år er der imidlertid flere og flere der er begyndt at markerer dagen. Kirkerne gør det med lysmesser og almindelige travle hverdagsmennesker mødes i private lyshav til pandekagegilder hvor der synges kyndelmisse sange som ”sneflokke kommer vrimlene”, ”I sne står urt og busk i skjul” og ”Det er hvidt derude”. Det er hyggeligt at mødes ganske uhøjtideligt sådan en aften i vinterens hjerte og på en eller anden meget romantiseret måde føler man sig lidt i slægt med fortidens bønder.

 

Læs mere om Kjørmes Knud ved at klikke her.

Kyndelmisse

I morgen er det kyndelmisse, den dag hvor vinteren slår sin knude halvvejs mellem efterår og vår. Vi glæder os for vi er også i år så heldige at være inviteret til Kyndelmisse fest på det gamle kornloft.

Læs meget mere om Kyndelmisse her.

Kyndelmisse fest

I de år vi har boet på Fejø har vi hvert år været så heldige at blive inviteret til Kyndelmisse aften hos Anne og Mick. I år foregik det på det gamle kornloft og det var en fantastisk aften for både børn og voksne.

Alle, store som små, medbragte et lys i stage, nogle havde bagt pandekager, andre havde lavet tærte eller salat.

Vi startede med at synge både gamle kyndelmisse sange og nogle nye sjove sange. Her efter spiste vi pandekager og til sidst legede vi sang lege og dansede folkedans. Alle hyggede sig og dansede sammen. Små børn med gamle damer og store drenge med små piger.

1000 tak for en god aften.

 

Læs mere om baggrunden for kyndelmisse her, læs et Kyndelmisse varsel her og teksten til sangen "det er hvidt derude" der synges til kyndelmisse her.   

Kyndelmisse Sang

 

Der er mange gamle sange vi synger til Kyndelmisse men selve indbegrebet af kyndelmisse er Blichers digt:

 

Det er hvidt herude,

Kyndelmisse slår sin knude

overmåde hvas og hård,

hvidt forneden, hvidt foroven,

pudret tykt står træ i skoven,

som ud i min abildgård.

  

 

Det er tyst derude:

Kun med sagte pik på ruden

melder sig den små musvit.

Der er ingen fugl, der synger;

Finken kun på kvisten gynger,

ser sig om og hvipper lidt.

  

 

Det er koldt herude:

Ravne skrige, ugler tude,

søge føde, søge læ.

Kragen spanker om med skaden

højt på rygningen af laden,

skeler til det tamme kræ.

  

 

Inderlig jeg længes

efter vår, men vinteren strænges;

atter vinden om til nord!

Kom, sydvest, som frosten tvinger,

kom med dine tågevinger,

kom og løs den bundne jord.

 

 

St.st Blicher (1838), melodi: Th. Laub (1914). Her citeret I den forkortede version fra højskolesangbogen (1979, side 372-373)

 

Billedet er fra januar 2006 og er taget på Fejø.

 

Læs meget mere om kyndelmisse her hvor der også er forslag om flere kyndelmissesange.

Kyndelmisse varsel

Hvis det blæser så 18 kællinger ikke kan holde den 19, forsvinder kulden snart.

 

Til Kyndelmisse tog man i bondesamfundet varsler, ligesom man gjorde det ved alle andre af årets mærkedage. Dansk historisk fællesråd nævner blandt andet ovenstående kyndelmisse varsel og hvis der er hold i det så bliver kulden ikke langvarig for i dag blæser det så kællinger, køer og kanelkager jager om ørene på en når man går ud.

Hold derfor på hat og forfløjen kælling hvis du skal ud.

Læs meget mere om kyndelmisse her.

Kyndelmisse

 

Det er vinter. Bidende iskold vinter. Desværre er her ingen sne som på billedet, men vinde er så kolde at man skulle tro de kom direkte fra isdronningens grusomme palads.

Det er vinter. Midvinter. Kyndelmisse. Fra gammel tid har man regnet den 2. februar som vinterens vendepunkt, den dag hvor vinteren præcis halvvejs mellem høst og forår, slog sin kyndelmisse knude. På denne dag skulle fortidens bønder gå i fadebure, på kornlofter og til brændestakke og kontrollerer at kun halvdelen af forrådet var brugt. Havde man brugt mere end halvdelen ville man komme til at fryse eller sulte for der var ikke mere at hente før foråret kom til landet.

I dag er der gudskelov masser af mad i butikkerne vinteren igennem så selvom vi har spist alt vores syltetøj så går det nok endog. Brændestakken tjekker jeg og det ser fint ud, men selv hvis vi skulle have været for grådige der så er der i dag så mange andre muligheder for at få varme.

Som moderne dansker er jeg privilegerede i en grad så jeg næsten ikke kan rumme forståelsen. For 200 år siden var der koldt i Danmark. Isvintre som vi ikke har set dem de sidste halvtreds år føg hvert år gennem landet og frøs alt ned. Vi kan længes efter sne og hyggelige kælketure, men fortidens mennesker sad i huse der ikke var meget bedre isoleret end mit skur og frøs vinteren igennem. De længtes ikke efter vinter. De længtes efter forår, efter lys og frisk mad. De søbede i grøden og kålen fra kålgården hvis de var heldige. Hvis de ikke var heldige så sultede de. Børn sultede. Små børn sultede vinteren igennem og døde ikke sjældent af sult og af kulde. Jeg lever i en tid hvor jeg kan give mine børn grønsager og kød vinteren igennem. Jeg lever i en tid hvor jeg kan varme deres værelser op og putte dem under dundyner i bløde senge. Jeg lever i en tid hvor jeg ringer til lægen hvis mit barn har høj feber eller hjernerystelse og hvor børnene kan gå i skole og blive klogere end mig.

I dyb taknemmelighed for mit liv gik jeg ud og gav fuglene mad. En luksus så uhørt i ældre tider hvor det at bortødsle mad var den sikreste vej til fortabelse.

De små musvitter sad og ventede i træerne omkring mig. Som de plejer, sagde de små kalde lyde og rystede med vingerne. Ellers var de tavse, som de altid er det vinteren igennem.  Jeg fyldte op og hankede bagefter op i min kasse med korn og gik rundt omhjørnet. I den iskolde vind lød der pludselig en forårstrille. En lille musvit gjorde oprør mod vinteren og sang som den ellers kun synger til forårssolen.

TAK

  

Billedet er fra januar 2006 og er taget på Fejø.

 

Læs meget mere om kyndelmisse ved at klikker her.