Dette hjemmelavede labyrintspil af pap har min ældste datter selv fundet på. Labyrintspillet er meget nemt at lave.
Alt hvad man skal bruge er et papkasselåg (f.eks. fra en skotøjsæske) og noget ekstra pap, samt en blyant, en solid saks og en limpistol.
Tegn labyrinten op med blyant på indersiden af låget. Klip papstykker, der passer til de vægge du har tegnet i labyrinten og lim dem fast med limpistolen.
Mathilde har desuden pyntet labyrintspillet ved at lime gult papir på banen.
Mine børn holder konkurencer hvor de med et stopur prøver at se hvem, der først får kuglen gennem labyrinten. Man kan gøre det endnu sværere ved at stå på et ben eller at have bind for øjnene mens man prøver at få kuglen gennem banen.
Min yngste har for noget tid siden opfundet en endnu nemmere version af et labyrintspil. I hendes version bruges der små pinde som man f.eks. kan finde på en hyggelig lille skovtur. Klik her for at se Annas labyrintspil og her for at se mange flere ideer til hjemmelavet legetøj.
p.s.: Hvis det bekymrer dig at lade dine børn lege med limpistoler kan du klikke lige her og læse vores gode råd. Vi ELSKER vores limpistoler, der faktisk er i brug dagligt og selvom det hænder at et barn brænder sig en lille smule så er det aldrig noget alvorligt.
----------------------------------
Denne ide er en del af vores tema med kreative ideer til efterårsferien. Hver aften hele efterårsferien kommer vi med en ny nem og let tilgængelig ide som I kan hygge jer med i efterårsferien. Klik her for at se alle de ideer der indtil videre har været bragt.