Badut

At give glæde

Når man ikke længere har brug for noget skal man strække hænderne frem og give det videre.

Det er mit eget princip, men jeg er ikke ret god til at efterleve det, for jeg synes ligesom minderne sidder fast i tingene når jeg aer dem med øjnene og måske kommer der en dag hvor jeg igen får brug for dimsen. Jeps, hvem har ikke lige stået og manglet en nederdel otte numre for lille eller låget til en terrin der er røget på gulvet? Jeg har aldrig, men i morgen bliver måske dagen og derfor har jeg rigtigt mange ting der bor i kasser på mit loft og i bunker i mit anneks. Ligger det der længe nok glemmer jeg helt at jeg har det og så kan jeg gå på loppejagt i mine egne gemmer. Det er ret sjovt, men hele konceptet med kasser i stabler er trist.

Mine børn derimod. De kan give videre. Glade rækker de legetøj og tøj videre ud i verden og frydes når modtagerne bliver glade. Ofte må jeg stoppe dem for hvis de kunne ville de forærer alle yndlingstingene væk bare for at få glæden ved at give.

På billedet her er det min yngste der vasker sin højtelskede trehjulede cykel, fordi det nu er ved den tid hvor andre kan kører på den med større glæde. Når jeg ser det bliver jeg lidt lille indeni og tænker at jeg burde gå i tingterapi hos min datter på fire.

Hvordan har du det? Er du en tingsamler eller en ordensnarkoman? Bliver du gladest for at få eller lykkeligst når du kan give?

Et Nytårs ønske

Et menneskes historie kan fortælles på så mange måder. Nogle vælger vi selv, andre vælger livet for os.

Det er sådan, at nogle historier er skrevet i sne, der smelter når solen varmer. Andre historier er skrevet i sommerens sand, der forsvinder når efterårets storme raser og bølgerne kaster sig mod kysten. Kun få af vores livs historier skrives i sten og står urokkelige der til vores liv rinder ud.

Man kunne få den tanke at de uforanderlige historier er de mest værdifulde, men jeg tror det ikke. Alle de historier der tilsammen er dit liv lige nu er dig og har betydning for den vej du vælger at gå i 2010. Når året er gået har din vandring gennem dagene skrevet dig nye historier og selvom du stadig er den samme så vil du også være en anden, vævet af nye historier iblandet elementer af de gamle.

Mit nytårs ønske for dig er at du i 2010 må finde mange sjove, kloge, mærkværdige og lykkelige historier og at et par af de historier der smerter dig vil lade sig viske bort af vind og vejr.

Godt nytår.  

Regn

På regntunge dage som denne kan jeg godt sukke af sommersavn. Børnene kryber sammen om brændeovnen med deres varme kakao, mens slagregnen danser mod ruden og hylden sørgmodigt drukner sin sommerduft i strømmende floder af vand.

Sådan en eftermiddag husker vi hinanden på at regn er et af de mirakler der gør livet på jorden muligt. I det store kolde univers er vi på denne klode så ufatteligt heldige, at livets væske ikke bare flyder frit i havene, men tillige regner ned over de landområder der ellers ville ligge tørre og livløse hen.  

”Evig sol giver ørken” siges det klogt og det sidder vi herinde i tørvejr og luner os ved, for lidt skal man have at holde sig oppe ved hvis ikke sommersavnet skal vokse til den rene sumpede ynk.  

Den inderste have

Jeg trænger til et kæmpekram. Sådan et kram der gerne må varer hele dagen og hvor det er ok at tude over alt det jeg ikke kan hitte ud af med livet. Jeg er træt. Træt af bekymringer og spekulationer og ting der bare aldrig vil gå op i den lykkelige enhed. Maj har været en hård måned og jeg er simpelthen så følesesmæsigt udaset, at selv de mindste småting får mig til at vakle. 

Sådan er livet. Nogen gange er det bare slet ikke stokroseromantik og lange lyse nætter. Nogen gange er det barskt. Fordi livet er sådan ofte, er der dem der hader Badut. De hader at jeg vælger at skrive om de positive lykkelige øjeblikke og de hader det nok til at sende mig mails hvor de brokker sig over at jeg kun fortæller den halve sandhed.

Jep!

For der findes vasketøj, og mælketænder, og venner der vender ryggen til ens børn, og søvnløse nætter, og arbejdsløshed, og iskolde senge, og penge der aldrig kan række til den halve måned. Og ude i den store vide verden findes der langt, langt større problemer med sult, og med krig, og med børn der af nød bliver solgt til slaveri og med sygdom og affald og global opvarmning. Det findes og det går ikke væk, fordi jeg skriver om lagkage og lyse børn i strandkanten.

Verden er fuld af modvind. Punktum.

Men verden er ikke kun sort. Der er poesi mellem mennesker, fremstrakte hænder og kærlighed. Der er blomster og mirakler. Der er ting vi kan udrette og knus vi kan give. Der er børn der ler i sommersolen og som vokser sig stærke nok til at takle livets vinde. De ting der gør os glade skal vi værne om for det er sarte tankeplanter der let kan blive kvalt af alle de livskraftige mismodsplanter som verden sår i så rigt mål i vores sinds bede. Derfor skal vi tænke nøje over hvilke planter i den indre have vi vælger at passe med omhu. De tanker vi gøder og vander ved at tænke på dem igen og igen vil vokse sig stærke og tage livet fra andre planter som vi måske gerne ville beholde, men som vi glemmer at vande. Nogle tanker skal selvfølgelig være der selvom de er sorte, for livet er ikke bare lyserød lagkage med sukkerglasur, andre selvsmagende planter sået af selvmedlidenhed skal helt væk og så skal der være plads til de tanker der gør os glade, for det er glæden der giver os styrken til at handle frem for kun at sukke.  

Vi skal ikke lukke øjnene for verdens mange facetter og gu’ skal vi kæmpe der hvor vi kan forandre tingene til det bedre. Men det betyder ikke at vi nødvendigvis skal gå rundt i evigt nedbøjet mismod for at være autentiske. Tværtimod. De mennesker der er født med evnen til at se verden med solskinsbriller og som derfor har langt flere top hop dage end hos andre kan også ofte overkommer mere. Jeg er ikke født med solskinsbriller. Jeg er tværtimod sådan en spekulativ analytiker der tænker ”hvis og hvis og hvis” alt for længe hvis jeg får lov. Men jeg er også gammel nok til at vide, at man selv kan gøre meget for at påvirke sit humør ved at vælge at holde fokus på de gode ting i livet. Derfor beder jeg hver aften mine to store børn om at nævne tre gode ting fra dagen der gik og derfor har jeg selv meget glæde af hver dag at holde fokus på én af de små lykkelige ting her på Badut.

Den største lykke

Nogen gange er den største lykke en stor og uopnåelig ting. Vi fæstner begærligt øjnene på stjernerne og alt andet blegner i skæret af det vi ikke kan opnå.

Andre gange er den største lykke forbudt og forbandet. I smug søger vi den stjålent og går fra lykkens bord med uro i samvittigheden.

Men nogen gange er den største lykke i verden noget så jublende banalt som en hængekøje og en gyngeglad søster.

 

De små glæders skønhed er evigt stor.

Rødder på Fejø, Vinger til verden

Mine børn vokser op på Fejø. På godt og ondt et lille samfund hvor de ting vi gør som individer har synlig effekt på hele samfundet. Det er en unik kvalitet som ikke er synlig ret mange steder i det moderne samfund, selvom det på mere usynlige måder gælder lige så stærkt i Bombay og i Ølstykke.  

Man siger meget fint at det stærke menneske har både rødder og vinger. Det er en smuk måde at beskrive at mennesker har brug for både stabilitet og eventyrlyst. Alligevel har jeg altid haft lidt svært ved at se netop denne plante for mit indre øje for hvordan kan man bevare sine rødder og samtidigt flyve ud? Svaret er naturligvis at rødderne med tiden skal findes indvendigt og at ens grundlæggende tro på at man er god nok uanset hvad man gør, skal være forankret i mavefølelsen frem for i andre menneskers bedømmelse. På den måde kan man tage sin egen lille urtepotte med selvtillid med sig ud på flyvetur i verden.

Mine børn sætter rødder i Fejøs jord og jeg tror det på mange måder gør dem stærke og ansvarsbeviste. Samtidigt skal jeg som enhver anden mor også formå at styrke deres vinger og give dem plads til at øve sig på flyvningens svære kunst. Det er tit svært synes jeg, for verden er stor og deres indre landkort er først lige ved at blive tegnet. Alligevel er der ikke andet at gøre end at smide en skovlfuld is i maven når de basker med vingerne fire meter oppe i et træ eller kommer hjem med knæene skrabet til blods. Verden er på godt og på ondt mangfoldig og selvom vi som forældre kan gøre vores for at indsætte vigtige pejlemærker på deres indre landkort så kan vi ikke flyve for dem.  

-----------------------------------------------------------------------------

Billeder fra marts. Øverst planter min ældste en kastanje med spire hun har fundet under vores kastanjetræ. Nederst kravler min yngste på 3 år i vores figentræer. Hun er så højt oppe at det kilder i morens mave...

---------------------------------------------------------------------

Flop top dage og top hop dage

 

Kender du det at man har fundet en rigtig god pind? Lang og lige og med den helt rigtige vægt. Sådan en pind som man bare må eje og som man længe sidder og kæler for med dolken, så den bliver helt perfekt og helt ens egen. Med sådan en pind i hånden kan man klarer hele verden.

 

Men pinde kan knække og nogen gange gør de det lige som man leger allerbedst. Hvis man har sådan en flop dag, kan det være nok. Med stumperne i hænderne bryder man sammen og græder dagen grå og dum.

 

Andre dage er endnu værre. På sådan en flop top dag er bare tanken om at en pind kunne knække nok til at ødelægge det hele. Man ser på sin pind og nægter at lege, fordi man bare ved, at pinden vil knække hvis man røre ved den. Modløs må man sidde hele dagen og se på sine sko, mens de andre leger og det kan man godt blive rigtig arrig over. Så er det man råber ”dumme prut” til sin søster og vender ryggen til sin bedste ven. De bliver kede af det, det er klart, for de kan jo ikke vide, at man har sådan en flop top dag. Og det værste er næsten at man godt selv kan se, at nu er man altså åndssvag og jo mere man ser det og skammer sig indvendigt jo mere sur og vranten bliver man.

 

Andre dage er anderledes, helt anderledes, for selvom pinde kan knække på en hvilken som helst dag, så er det bare som om det nogle gange er ok. På sådan en hop dag finder man sig da bare en ny pind eller også tager man stumperne af den knækkede pind og finder på en helt ny leg, man aldrig har leget før.

 

På de allerbedste hop top dage kan man knække tyve gode pinde og stadigt lærer at fløjte en ny melodi. På en top hop dag har man lige de ord i munden der får ens bedste ven til at stråle og det er som om man ikke selv behøver at fylde det hele.