Badut

Vinter solhverv

Lyset svinder, mørket vinder. Men om lidt er det slut, om lidt er det hverfa, vendedag, solhverv, soldag, glæde.

I år vender lyset mandag den 21. december klokken 18.47.

Jeg glæder mig allerede.

-------------------------------------------------------------

Læs mere her om vores lille fejring af vintersolhverv, lidt tekniske forklaringer om solens gang over himmlen og lidt om hvorfor vi vælger at fejre både solhverv og jævndøgn.

Her kan du læse alt hvad jeg har skrevet om lysets år.

Sådan fejrer vi sommersolhverv

Sommersolhverv er højdepunktet i lysets år. Det øjeblik hvor vi har mest af alt det gode. Vi har lys til langt ud på natten, blomster, jordbær, hyldeblomster og hindbær. Der er overflod så langt som sanserne kan strække sig og mere til.

I dette øjeblik af overdådig overflod stopper vi op og husker at øjeblikket er flygtigt. Som vand i hændernes skål drypper øjeblikket fra os hvis ikke vi drikker os mætte i tide. Intet i verden varer ved. Alt er i forandring. Alt er i bevægelse. Derfor skal vi huske med taknemmelighed, at påskønne det vi har. Vi skal drikke os mætte i sommeren for om lidt er det vinter. Vi skal påskønne verden omkring os for om lidt bor vi måske et andet sted eller har andre venner. Vores liv flytter sig. Ikke nødvendigvis til noget værre, men altid til noget nyt. Kun de ting som vi evner at påskønne vil blive hos os, for når vi ser på verden med taknemmelighed åbner vi en dør til vores blivende hjerte.

Til sommersolhverv fejre vi øjeblikket og påskønner dets skønhed før vi lader det gå. Vi blæser altid sæbebobler i en eller anden form. Afhængigt af vejret laver vi enten kæmpesæbebobler eller mange små. I mens vi leger med sæbeboblerne læser jeg ”Bekendelse” af Piet Hein. Bagefter drikker vi højsommersaft af hændernes skål. Nogle år har vi gemt en snebold i fryseren som vi denne dag tager op og gnider mod kinderne før den smelter, andre år fryser jeg et lille hjerte ind i en isklump til hvert af børnene.

Det hele tager kun et øjeblik, men hvis vi lader øjeblikket blive hos os, har vi for altid sommer i hjertet.

---------------------------------------------------

Læs mere om sommersolhverv ved at klikke her.

 

Billedet er fra en strandtur sidste år. De sidste år har jeg hafte hænderne fulde af børn og fedtede væsker og derfor har jeg ingen billeder fra sommersolhverv.

-------------------------------------------

Sommersolhverv

Det er højsommer hos os på den nordlige halvkugle, lyset er stærkt og livet er frodigt. Om lidt er det sommersolhverv, den lyseste dag i lysets år, den dag hvor solen når sin største middagshøjde.

På søndag den 21. juni kulminerer lyset for der har vi atter ”hverfa” der på oldnordisk betyder vendedag. På denne dag vender lyset og vi går mod mørkere tider. Fra vintersolhverv og helt frem til søndag har vi dag for dag fået mere og mere og mere lys. Efter sommersolhverv går det den anden vej, herefter er lyset på retur, mens mørket vinder frem. Frem til efterårsjævndøgn er lyset fortsat stærkere end mørket, men dag for dag vil solen miste kraft, lige indtil vintersolhverv, hvor vi igen har ”hverfa”, vendedag, og lyset overvinder vinterens mørke.  

Sommersolhverv har fra gammel tid repræsenteret glæden, overfloden og forventningen om den kommende høst. Vi fejrer stadigt midsommeren med bål som man formodentligt har gjort det i årtusinder, men i dag fejre vi det som Sankt Hans, nogle dage forskudt fra det egentlige vendepunkt, ligesom vi fejre jul nogle dage forskudt fra vintersolhverv.

I vores familie markerer vi alle lysets vendepunkter, men sommersolhverv er det vendepunkt vi gør mindst ud af. Min ældste datter har fødselsdag den 21. juni og de fleste år falder det sammen med sommersolhverv, derfor har vi sjældent tid til at fejre sommersolhverv på selve dagen. I stedet markerer vi sommersolhverv dagen før eller dagen efter. Frem til mandag hvor vi i år markerer sommersolhverv skriver jeg hver dag lidt om vores simple markering.

--------------------------------------------------------------

Læs mere om hvordan vi i vores familie fejre lysets år ved at klikke på vintersolhverv, forårsjævndøgn, sommersolhverv eller efterårsjævndøgn. (jeg har endnu ikke skrevet om efterårsjævndøgn. Linket vil blive indsat når lysets år er nået dertil).

Læs de mere tekniske forklaringer om de fire vendepunkter her eller læs hvorfor vi i vores familie har valgt at markerer de fire vendepunkter her.

---------------------------------------

Jævndøgn

Jævndøgn er de to gange om året hvor natten og dagen er lige lange overalt på jorden. Et kort øjeblik mødes mørket og lyset som ligemænd, men allerede næste dag har det ene element atter fået overtaget. Om foråret er det lyset der vinder frem, om efteråret er det mørket.

Mørket og lyset er de grundlæggende elementer i livets dans. Lyset fra solen. Mørket fra det uendelige univers. Lyset giver os liv. Mørket giver os hvile. De to elementer og forholdet mellem dem bestemmer livsvilkårene overalt på jorden. Omkring ækvator mærker man næsten intet til kampen mellem mørket og lyset. Her er livsvilkårene præget af et stadigt ligebyrdigt venskab mellem de to elementer. Når vi bevæger os mod polerne vokser forskellene og kampen bliver tydelig. Her hos os giver det os årstidernes evige vekslen.  

Om foråret vender Jordkloden langsomt sin nordlige kind mod solen og dag for dag får vi mere og mere lys og varme. Foråret vinder i styrke og åbner porten til sommerens dage. Om efteråret er det den sydlige kinds tur til at mærke mest til solen og vi på den nordlige kind får mere og mere mørke og kulde. Efteråret gløder som en sidste hilsen til solen, før farverne forsvinder og vinteren beordrer ro.

I en evigt gentaget cirkel danser livet på jorden efter himmelrummets melodi.

------------------------------------------------

Mit kirsebærtræ har her fået æren af at illustrerer forår og efterår. Det øverste billede er taget i dag et par dage inden forårsjævndøgn. Knopperne knopper sig saftspændte og venter på alt det smukke der skal komme. Det nederste billede er taget omkring efterårsjævndøgn 2008. Bladene bluser som en sidste hilsen til solen. Øjeblikket efter er de væk og træet vintersover.

------------------------------------------------

Læs mere om solens vandring på himlen og om forårsjævndøgn, Sommersolhverv, efterårsjævndøgn og vintersolhverv ved at klikke her.

Læs mere om hvordan vi fejre forårssolhverv ved at klikke her.

Læs mere om lysets år og lysets fire vendepunkter ved at klikke på: lysets år, vintersolhverv, forårsjævndøgn, efterårsjævndøgn, sommersolhverv (de sidste to link vil blive indsat når årets hjul når dertil og jeg skriver om de to vendepunkter).

Lysets år

Lysets år er på vore breddegrader en evig styrkeprøve mellem nat og dag. I en evigt gentaget cirkeldans veksler styrkeforholdet mellem mørke og lys. 

Lysets år har fire vendepunkter: vintersolhverv, forårsjævndøgn, sommersolhverv og efterårsjævndøgn. De fire vendepunkter har været fejret så langt tilbage man kan spore vores kulturhistorie, fordi vekselvirkningen mellem lys og mørke giver os årstiderne og dermed udgør selve livsfundamentet under vores fødder.

Vi ved noget om hvordan vores forfædre fejrede de fire vendepunker, men vi ved langtfra alt og meget af det vi har fået overleveret er måske kun brudstykker der oprindeligt indgik i en større sammenhæng som nu er gået tabt. Med kristendommens kulturdominans forsvandt nogle af de oldgamle traditioner, mens mange andre blev omformet og tolket således, at de kunne indgå i den kristne symbolisme. Når vi i dag fejrer påske eller jul gør vi det i en kristen ramme, men mange af de traditioner der knytter sig til højtiderne er ældgamle hedenske ritualer.

Man kan forholde sig på mange måder til denne kulturhistorie. Man kan som fanatisk kristen vælge at afvise nisser, juletræ og påskeæg og man kan som fanatisk ateist rase over kirkens kulturimperialisme. De fleste tager traditionerne som de ser ud i dag uden at reflekterer videre over baggrunden for de forskellige elementer.

Selv er jeg meget glad for de elementer der knytter bånd til de allerældste tider. Jeg synes der er noget fantastisk i at fejre ægget som symbol på genfødsel og forår, fordi jeg ved at man har gjort sådan i tusindvis af år. I denne sammenhæng kan jeg ikke finde vrede mod kristendommen. Kristendommens overlevering af mine forfædres ritualer er blevet mine moderne traditioner og jeg ved at de ikke ville have set ud på den måde som jeg i dag værdsætter hvis ikke det var for kristendommens store kultursmeltedigel.

Som moderne menneske vælger jeg det jeg synes har værdi for mig, lader resten ligge og opfinder selv ritualer der hvor jeg synes at de mangler. Traditionerne giver mit år rygrad og formidler vigtige værdier til mine børn. Med traditionerne rækker jeg den ene hånd bagud mod mine forfædre og den anden hånd frem mod kommende generationer. Traditionerne gør mig til et led i en kæde.

Jeg har opfundet mange nye traditioner. Ikke i trods mod de eksisterende traditioner, men fordi der er mange værdier jeg gerne vil videregive til mine børn på denne måde. Det vigtigste jeg har indført er at vi i vores familie fejre alle de fire vendepunkter i lysets år. Oftest fejre vi vintersolhverv, forårsjævndøgn, sommersolhverv og efterårsjævndøgn på selve dagen, men nogle gange flytter vi markeringen en dag eller to hvis vi gerne vil have min mand med og han ikke kan være hjemme på dagen.

I år falder forårsjævndøgn den 20 marts og frem mod fredag skriver jeg lidt om hvordan vi i vores familie fejre lysets forårsfest.

 

Læs mere om de tekniske forklaringer på solhverv og jævndøgn her.

--------------------------------------------

 

Lysets nytår

Min yngste og jeg har pyntet op til Vintersolhverv. I skumringen tænder jeg lysene og så fejre hele familien lysets nytår.

Glædeligt hverfa til alle. Må lyset bringe jer glæde og medgang i det nye år.

 

Hvis du vil læse mere om lysets år kan du klikke her.

Lysets år

I vores familie har jeg indført den tradition at vi markerer alle fire vendepunkter i lysets år. Vi fejrer således både vintersolhverv, forårsjævndøgn, sommersolhverv og efterårsjævndøgn. Ved at markerer de fire vendepunkter i lysets år får vi en stærk fornemmelse af årstiderne og af mørket og lyset.  

De fire vendepunkter i lysets år giver parvis en logisk forståelse for dagen og nattens indbyrdes styrke.

Solhverv kommer fra oldnordisk ”hverfa” der betyder at vende. Det er de to tidspunkter på året hvor solen har henholdsvis sin største (sommersolhverv) og sin mindste (vintersolhverv) middagshøjde. Solen når sin sydligste position på himlen den 21. eller 22. december og sin tilsvarende nordligste position den 21. eller 22. juni. Derfor siges solen at vende på de to dage. Solhverv falder ikke på samme dato hvert år, fordi vores kalender ikke passer ganske sammen med lysets år. Det er det vi korrigerer med skuddag. Fra Vintersolhverv til Sommersolhverv bliver dagen hver dag en lille smule længere, fra sommersolhverv til vintersolhverv er det omvendt, her mister vi dag for dag en lille smule lys.   

Jævndøgn er de to gange om året hvor dagen og natten er lige lange. Solen når midtvejs mellem de sydligste og det nordligste punkt i sin bane henholdsvis den 20. eller 21. marts (forårsjævndøgn) og den 22. eller 23. september (efterårsjævndøgn). Fra forårsjævndøgn til efterårsjævndøgn er lyset stærkest, her er dagen stærkere end natten. Fra efterårsjævndøgn til forårsjævndøgn er det modsat her er natten stærkere end dagen.

Når man ser alle fire vendepunkter i sammenhæng får man fire perioder i lysets år. Fra vintersolhverv til forårsjævndøgn er mørket stærkest, men lyset spirer og bliver stærkere dag for dag. Fra forårsjævndøgn til sommersolhverv er lyset stærkest og bliver tilmed stærkere dag for dag. Fra sommersolhverv til efterårsjævndøgn er lyset stærkest, men mister dag for dag lidt af sin magt. Fra efterårsjævndøgn til vintersolhverv er mørket stærkere end lyset og bliver tilmed stærkere dag for dag.

Det er ikke almindeligt fejre de fire vendepunkter, men der er trods alt nogen der gør det. De fleste gør det ud fra religiøse overvejelser som for eksempel de asetroende eller de der ønsker at markerer en modstand mod kristendommen. Sådan har jeg det ikke. I vores familie fejrer vi ikke lysets år som et alternativ til de traditionelle højtider, men i stedet som et supplement. Mit ønske om at markerer de fire vendepunkter udspringer ikke af et religiøst motiv, men derimod af et behov for at være bedre i kontakt med den vekselvirkning mellem lys og mørke der betyder så meget for vores liv. Fordi jeg har det sådan har jeg været nød til selv at opfinde de fire traditioner der markerer de fire vendepunkter.  Det er vigtigt for mig at vi kan fejre lysets år uden at det bliver et stresselement og derfor er alle fire traditioner tænkt sådan, at de skal kunne overkommes på et par timer eller mindre og kunne gennemføres med relativt få remedier.

Lysets år har nytår på søndag for der er det vintersolhverv. Op mod vintersolhverv vil jeg fortælle lidt om vores vintersolhvervs traditioner, der for os er en af julens hyggeligste stunder.

 

Hvis du vil læse mere om hvordan vi fejre lysets år kan du klikke her.

------------------------------------

Kilde til de mere tekniske forklaringer omkring solhverv og forårsjævndøgn: Den store danske encyklopædi, bind 10 og 17.

-------------------------------------------------------------------