Oprindeligt blev den Kronede Kats hus bygget som en klassik kasse med udsmykninger og en balkon hvor hans majestæt kunne stå på fine forårsdage og vinke ned til al folket. Desværre kom der aldrig ret meget folk. Ja, faktisk kom der slet ikke noget folk.
Den Kronede Kat gjorde hvad han kunne for at leve op til sin status som Kronet hoved. Han sov på bløde senge af stjålne sokker og brugte aldrig andet end de fineste underbukser som dyne. Han huskede også nøje kun at vaske sine poter om tirsdagen og aldrig, aldrig nogensinde nedlade sig til at hjælpe nogen med noget. Alligevel kom der ikke noget folk for at hylde ham, end ikke på den fineste forårsdag.
Så var det, at hans majestæt kom på bryggers tilbygningen. Den Kronede Kat vågnede en nat og så i det klare månelys, at hans hus manglede en lang rød tilbygning, hvor undersåtter kunne slå sig ned og vente på jublende at strømme ham i møde når han gik ud på balkonen. Resolut gav den Kronede Kat bygningstilladelse og bryggerstilbygningen blev opført. Op af tilbygningen lod den Kronede Kat figentræer plante, for sådan gør den sande adel, det ved enhver!
Og sandelig se: figentræerne voksede og blev så store, at hele fugleflokke kunne søge ly der på kolde vinterdage.
Nu var alt godt, for når den Kronede Kat gik sig ud på balkonen og viftede med poterne så mødtes han af et sandt brus af fugle der begejstret kvidrede til hans majestæts ære. Og sådan blev den Kronede Kat til fugleven.
Og – må jeg tilføje, som lejer i den Kronede Kats hus – sådan blev jeg til fuglefodermester, konstant optaget af at slæbe frø til huse, fylde op, slæbe til, fylde op, slæbe til. De takker mig ikke, de vingede små, for de har travlt med at æde og med at samle kræfter, så de ret kan kvidre når den Kronede Kat går ud på balkonen.
