Hindbær fra haven... Lynsyltede rødløg... smukke sensommertomater... Opskrift på tomat minestrone... Min første madplan... Opskrift på urtecreme... Smukke rødløg... Opskrift på fiskeburger med sprød fiskefilet... Opskrift på brownie med hindbær og hindbærganache...
Nogle gange går ingenting som man havde planlagt. Faktisk synes jeg mere det er reglen end undtagelsen at livet hele tiden slår uventede saltomortaler. Hvis jeg har lært én eneste ting i livet er det denne lidt desillusionerende kendsgerning, for det er som om jeg aldrig stålfast kan beslutte mig for noget før virkeligheden modbeviser mig. Tag nu det her med at efterlade en blog uden et ord til farvel. Jeg hader når andre bloggere gør det for man kommer jo til at holde af folk og vil gerne vide hvordan det går dem. Derfor har jeg gennem alle de år jeg har blogget lovet mig selv højt og helligt at sådan ville jeg aldrig nogensinde gøre. Og hvad sker der så? Jeg vender ryggen til Badut og skriver ikke et eneste ord i et helt langt år. Det er simpelthen for dårligt og jeg har ikke ord nok til at sige undskyld.
Sandheden var nok at det var på vej længe. Den gnist der helst skal holde en blogger til tasterne var der bare ikke længere og den kom ikke tilbage selvom jeg prøvede at lokke for bloggerglæden. Til sidst var jeg nok bare tyndslidt og det at blogge blev en pligt fremfor en glæde. Det dur simpelthen ikke.
Knap et år tog det mig før jeg igen begyndte at længes efter at dele. Da bloggerglæden igen begyndte at spire lige så stille vidste jeg at det denne gang måtte blive på en ny platform. Og hvorfor så det kan man spørger? Især når jeg nu allerede har en blog, der godt og vel har rundet 4 millioner besøg. Noget den nye blog næppe nogensinde kan opnå. Svaret på det er dels blogteknisk og dels personligt og hvis du har lyst kan du læse meget mere her hvor jeg ser tilbage på den måned der der gået på den nye blog ligesom jeg i årevis har gjort det på Badut.
Jeg har nu skrevet på den nye blog i knap en måneds tid og kan mærke at jeg er glad for det. Der er vildt meget at lære, men det er noget af det der gør det sjovt og jeg tror med tiden at den nye blog kommer til at kunne de ting jeg altid savnede at kunne tilbyde mine læsere på Badut.
Har du lyst kan du besøge mig her.
Det gør mig helt ærligt lidt nervøs at inviterer gæster ind i mit nye bloggerhjem, men jeg har lovet det til flere pr. mail, så nu vover jeg pelsen. Endnu har der faktisk ikke været et eneste menneske på min nye blog så måske bliver du den første...