Badut

Efterårsferie på Koldinghus

I går kørte jeg med alle fire børn på besøg i Kolding, hvor børnenes søde farmor tog med os på Koldinghus.

En efterårsdag i det gamle Ebeltoft

Der er mange glæder ved at have udvekslingsstuderende. En af dem er at man får lov til at lege turist steder hvor man måske ellers færdes med lidt for stor selvfølge. Ved at vise frem får man den glæde at opleve gammelkendte steder på ny og når de unge mennesker bliver begejstrede smitter det så dejligt. Nu er jeg måske også lidt let at begejstre, men lad det nu ligge...

Abelines Gaard

På kanten af det vilde Vesterhav levede man før i tiden et liv, der afskildte sig noget fra livet i det øvrige Danmark. Herude ved havet var jorden knap dyrkbar, men tilgengæld kunne man suplerer landbruget med fiskeri. De mest velstående af de gamle klitgårde ligger der stadigt når man køre af den smukke vej langs Vesterhavet. Engang lå de på kanten af verden, idag er de omgivet af sommerhuse og internationale turister.

En enkel af de gamle klitgårde står endnu næsten som i begyndelsen af det forrige årtusinde. Det er Abelines gaard og når man træder ind i de hyggelige stuer forventer man næsten at møde Abeline eller et af hendes børn. 

Lyngvig Fyr

Landskabet ved Lyngvig fyr er så vildt som man kun finder det på den jyske vestkyst og i det landskab passer fyret så smukt som et smykke.

Udadtil fornuftigt. Et fyrtårn der har reddet så mange skibe fra forlis. Indvendigt poetisk forfinet med den uendeligt smukke trappe, der minder om muslingelyd og flimrende blåt havlys. Udsyn fra toppen. Fordybelse hvis man kan få et øjeblik for sig selv i trapperummet.

Åbent hus på Nørre Vosborg

Nørre Vosborg er et ganske særligt sted. En herregård der er helt sin egen og langt mere finurlig og ejendommelig end andre herregårde jeg har set. Stedet har selvfølgelig sin pompøse storhed med tårn, voldgrav og herlighed, men Nørre Vosborg har også en ydmyghed, der gør den vestjysk på allerbedste vis. 

Sletterhage Fyr

Yderst på Helgenæs ligger Sletterhage Fyr. Det er et fint lille tykmavet fyr, men det allerskønneste er det vidunderlige naturområde omkring tårnet. En rask lille gåtur til tyskertårnet fører til et svimlende kik ud over hav og danske øer. Den morgen jeg var der gad skyerne godt at tårne sig op i dramatiske lodne bjerge. Sådan en morgen er det næsten som om himmel og jord bytter plads. Skyerne får vægt og himlen bliver så tung af dramatik at jorden ligger sig fladt af benovet længsel. 

Jeg er forelsket i Danmark og alt hvad der nynner på dansk. Årstidstraditioner, frie tanker, åben arme og lækker mad er alt sammen en del af det Danmark jeg altid længes mod når jeg er ude. Allermest elsker jeg nok de skønne danske landskaber og derfor deler jeg af og til lidt billeder fra en lille plet Danmark. I morgen går jeg på blogsommerferie og derfor er denne anbefaling af Sletterhage Fyr den sidste I får i denne omgang. Klik her for flere glimt af danske steder. 

Fattighuset på Ørre Hede

I en ikke så fjern fortid havde mange for lidt og i så bokstavelig en forstand at det i dag er nærmest ubegribeligt.

 

Mens Herregårde, slotte og teatre står tilbage som håndgribelige minder om den nære fortid er der ikke så mange bygninger bevaret fra samfundets bund og med god grund for langt det meste var så usselt at det nådigt er faldet fra hinanden af sig selv da samfundets minimums standart for det man kunne byde de svageste steg. På trods af det lident prangende ved fattigfolks boligforhold, ja faktisk netop på grund af det, er det også vigtigt at bevare nogle af disse bygninger.

På Ørre Hede er bevaret ét af de fattighuse man opførte til dem man ikke ville se på, men som sogn havde en vis forpligtelse til at holde i live. "Sammelsted by" kaldte man stedet hvor man byggede fattighuse og udstyrede de fattige med usle stumper hedejord de kunne dyrke til eget underhold. Endnu ligger her en kålgård bag tørvemur og jeg vil sige at man skal være noget af et unikum i en have for at dyrke ret meget her uden vand og gødning. Taget der sådan nærmest er sunket i jorden er et såkaldt spændhus, et tag bygget på jorden som udhus.

Fint er der på Ørre Hede sådan en sommeraften i dejligt selvskab, men virkeligheden for et par hundrede år siden har ikke været rar. 

Læs meget mere om Blicherstenen og Sammelstedby lige her. 

Danmark er fuld af vidunderlige pletter. Nogle berømte, andre hemmelige eller måske kun glimtvis til stede. Klik her for flere billedglimt fra danske steder. Steder jeg kender og elsker blandet med steder jeg sådan mere eller mindre tilfældigt er kommet forbi.

Forår på Værnengene

Værnengene er et ganske unikt sted. I foråret flokkes fuglene i 10.000 vis på de marskagtige enge i den sydvestlige del af Ringkøbing fjord. Selv for den knap så fugle intresserede er det en mageløs oplevelse at se de enorme flokke af fugle male himlen med levende pensel.

 

Kan man derudover vride bare den mindste fugleintresse op af inderlommeren er der året rundt rig mulighed for at gå på fuglesafari.

Er det mere det selvgroende initiativ, der har intresse er der også noget at komme efter for på Værnengene ligger de nu totalfredede Værnhytter. Oprindeligt bygget af forhåndenværende matrialer som ly for jægerene, er de et selvgroet samfund med sammenhold og en egen venden ryggen til autoriteternes lovparagraffer. Som andre selvgroende samfund er de bygget fra neden, men nu efter hård kamp anderkent og fredet fra oven. 

I de sidste dage af påsken var vi forbi Farmors jagthytte og det var en dejlig dag. Faktisk så dejlig at jeg nu deler lidt billeder og en anbefaling også selvom det er ved at være lidt længe siden. I det hele taget føler jeg at der er meget jeg så gerne vil fortælle både fra vores USA tur sidste år og fra vores lille tur til Rom. Alle de mange billeder og små noter har jeg bare ikke rigtigt har fået bearbejdet til blogindlæg. Måske får jeg det gjort en af dagene.

 

Der er meget at opleve i Danmark. Nogle seværdigheder står højt på listerne i guidebøgerne til en Dansk ferie, andre oplevelser finder man først når man snubler over eventyret. Hist og pist lykkes det mig at komme fordi en oplevelse i Danmark som jeg godt kunne ønske flere kendte til. Den slags danske oplevelser deler jeg her.

Glimt fra en dejlig dag i Skagen

I går pakkede vi alle fire børn samt madkurv og kage i bilen. Målet var den allernordligste spids af Danmark som vores Canadiske udvekslingsstudent gerne ville opleve. Hun kommer inde fra midten af det nordamrierikanske kontinent og er vildt fasineret af havet, så selvfølgelig skulle hun helt derop hvor man kan se de to have støde sammen og ligefrem se Kattegat og Skagerrak danse når de bryder deres vande.

På vejen op nåede vi både forbi de store forsøgs vindmøller i Østerild og en økologisk gård hvor køerne blev lukket ud på det grønne græs. 

I skagen blev det til et besøg på Skagens museum hvor især Brøndums spisesal med de mange potrætermalerier var facinerende. Selv forelskede jeg mig fuldstændigt i et lille bitte blåt billed af Carl Locher. 

 

Bagefter fik jeg lov at løbe en lillebitte tur med kameraret i det gamle Skagen, mens resten af flokken spiste gode dansk/italienske is.

Endeligt nåede vi Grenen som selvfølgelig var fantastisk. Kattegat var blåt, Skagerak var mørkegråt og yderst på spidsen dansede de to have med hinanden i den friske kuling. Alle børnene var vilde og gale. De elskede at se de to have mødes oppe fra udsigtsposten, de samlede sten til lommerne var fulde og de løb gennem det flyvende sand helt ud på spidsen af Grenen hvor de selvfølgelig blev så pladervåde at vi måtte opgive at gå ud at spise i Skagen. Turen tilbage gennem det fygende sand var knap så sjov, men ingen pep det mindste og så må man vel konkluderer at oplevelsen er godkendt.

Trehøje i aftenlys

Langt højere bjerge knejser over verden, men for mig vil Trehøje på Mols, altid være noget særligt.

Som barn løb jeg fartberuset ned af de stejle sider, som ung sad jeg mangen en nat under stjernerne og talte tæt med veninderne. Den dag i dag giver udsigten fra toppene mig stadigt vind i drømmene.

Jeg elsker verden. Elsker at rejse derud hvor den kilder, overrasker eller rusker op i det jeg tror jeg ved. Jeg elsker verden, men Danmark står mig nærmest. Det lille, flade Danmark hvor man skal holde stederne tæt for at opdage storheden. Jeg elsker at rejse ud, men jeg vil altid vende hjem.

 

Vi kom vidt omkring i efterårsferien og altså også en tur omkring Trehøje en helt særlig efterårsaften hvor skyggerne var lange i det gyldne lys. Først gad de ikke rigtigt, ungerne. Dagen havde allerede budt på meget og de ville nok allerhelst have tid til fætteren. Men da de så stod der, på toppen af den verden der er Mols, så kunne de ikke andet end at løbe op og ned, op og ned, ligesom generationer af børn har gjort det før dem.

Danmark er fuld af vidunderlige pletter. Nogle berømte, andre hemmelige eller måske kun glimtvis til stede. Klik her for flere billedglimt fra danske steder. Steder jeg kender og elsker blandet med steder jeg sådan mere eller mindre tilfældigt er kommet forbi.