For mig er januar noget helt særligt. Årets første måned rummer som ingen anden en styrke til fornyelse. Der er noget rent, noget spædt og samtidigt noget umådeligt stærkt over årets begyndelse. Det er nu vi kan gribe vores dårlige vaner i nakken og smide dem ud over hækken, så der bliver plads til nye mere givende vaner.
December er på alle måder et orgie. Januar derimod er ingen fest. Årets første måned er mørk og fuld af hverdage, men netop den triste karakteristik syndes jeg giver januar sin helt egen uundværlige berettigelse. Livet funkler smukkest når modsætninger får lov at trives sammen. Hverdag og fest. Lys og mørke. Det ene uden det andet er trist og glasløst. Selv jeg, der griber enhver tænkelig – og utænkelig – lejlighed til at skabe eventyr og hverdagsfest har brug for januars rolige nøjsomhed. I januar skal der være tid til at mærke mørket, der skal være ro til at skabe gode hverdagsrutiner og der skal være overskud til at give frem for at tage. Derfor skal januar have lov at være januar, den mørke hverdagsmåned med den skjulte kraft til forandring og fornyelse.
