Sort og hvidt... Slåensø i vintertåge... Min troldnød blomstre i den milde vinter... Årets første havebuket. Vaserne er småbitte saltkar... Tomatsuppe på et øjeblik... Jeg pynter til januar... Anna ved Vesterhavet... Brænde til hyggelig varme... Lækker lamme daube
Normalt holder jeg meget af januar. Jeg synes det er en måned der giver plads til fremtidsdrømmene og hvor jeg giver mig selv plads til at kikke fremad, noget jeg virkeligt syntes at jeg havde ekstra brug for i år. Samtidigt er januar en no-nonsens måned hvor jeg kommer tilbage til de gode vaner, rydder op, pynter til januar og spiser dejlig hverdagsmad. Normalt er det også en måned hvor vi ser manden næsten dagligt og hvor han af og til er hjemme i weekenden.
I år er der bare ingenting der har været helt normalt ved vores januar. Først og fremmest har jeg savnet min mand. Han har simpelthen arbejdet lige så meget som han normalt gør det fra oktober og til nytår og jeg kan godt mærke at jeg virkeligt savner den lille pause i ræset som vi plejer at have i januar. Dertil har januar bare været fyldt med små uheld for mig. Heldigvis ikke uheld af den slags hvor verden vakler, men bare en perlerække af små dumme og dyre uheld. Ting der bliver tabt, ting der svigter, sygdom og træls papirarbejde. Først på måneden lykkes det mig fx at falde så højt oppe fra og så uheldigt at jeg ødelagde både mit sindsvagt dyre og ellers helt uopslidelige stativ og mit kamera. Derfor har jeg faktisk været uden kamera i størstedelen af januar, hvilket delvis forklare hvorfor Badut har været helt ualmindeligt stille. Nu er både kamera og stativ heldigvis repareret og det er godt for jeg kan mærke hvor meget det betyder for mig at få lov at fotograferer.
Tilbage er der egentligt bare at sige farvel og tak til denne januar. Tak fordi du trods alt dryssede lidt sne ud over et par dage og fordi du de sidste par dage har bragt gode nyheder. Også tak fordi du nu lakker mod enden. Jeg vil vælge at tro at jeg har opbrugt min kvote af småuheld for den nærmeste fremtid og at februar derfor bliver forrygende.
Siden 2012 har jeg afslutte alle måneder på Badut med et lille tilbageblik og en collage. I begyndelsen krævede det photoshop at få lavet den fine collage med ni billeder. Idag er det nemt for der er mange programmer der tilbyder muligheden. Jeg laver nu mine collager hos PicMonkey, som jeg gerne anbefaler. Klik her for at se alle mine årstidscollager.
Det slår mig at der måske er nogen der vil tænke at jeg endnu engang har jeg valgt at illustrer med smukke billeder selvom det har været en måned der var knap så skøn. Er det så en løgn? Spørger du mig vil jeg sige at det på mange måder er en livsstrategi. Jeg prøver altid at holde fast i det der er smukt, varmt og givende og arbejder på at give slip på det der ikke giver fremdrift. Desuden er der det lidt pudsige ved mig at jeg kun fotograferer ting, der på en eller anden led giver mig glæde. Ja jeg arbejder ligefrem ofte på at forskønne når jeg tager billeder. Måske er det derfor at fotografiet for mig er så givende. Fordi det altid får mig til at lede efter det skønne.
Med ord har jeg det anderledes. I mange år kunne jeg skrive ord, der gjorde ondt, både på mig selv, mens jeg skrev dem og i andre når de læste dem. Det gør jeg ikke længere for det er en ond og selvdestruktiv process.
Til slut kunne jeg spørger hvorfor det altid er det onde, der slår folk som det mest ærlige. Liv rummer både smerte og lykke og for mig kan det kan være lige så nøgent at indrømme en banal glæde som at afdække mine ar. Det første spreder bare glæde, mens det andet fastholde smerten.
