De rå julekugler er nemme at lave af vindelstråd (det der ståltråd som købes på små træpinde).
Start med at finde noget du kan vikle vindelstråden rundt om. Her har jeg brugt en mælkekarton men alle runde eller kvadrastiske ting kan bruges.
Sno nu vindelstråden rundt og rundt om dit emne indtil du vuderer at der er tilstrækkeligt mange løkker.
Tag vindelstråden af formen og hæft alle løkkerne sammen foroven og forneden ved at snurre begyndelsetråden og afslutningstråden rundt om løkkerne. Lav eventuelt en løkke til ophæng foroven inden du klipper vindelstråden over.
Form vindelstråden til en kugle.
Brug en limpistol til at lime et lille stykke julepynt, en lille rødel kogle eller et par svampe ind i midten af kuglen.