Badut

Et vinter hverdags eventyr

Morgen i tågegråt og pudderhvidt.

Den hvide verden er ikke lydløs.

Under os knirker sneen af glæde.

Over os flyver flokke af gæs og svaner.

Min pige i tylskørt og vinterfrakke

Bevæbnet med lommelygte

Kaster hun lyset mod sneens mirakel

Et pudderhvidt eventyr favner os begge.  

 

Kom lille hvide snefnug

 

Kom, lille hvide snefnug,

Og sæt dig på min pande.

Fortæl om alle stjærnerne

Og alle verdens lande.

 

Kom, lille hvide snefnug,

Og hils på mine hænder.

Fortæl mig hvor du kommer fra

Og hvor din rejse ender.

 

Kom, alle hvide snefnug,

Og læg jer her på bakken,

Så jeg kan gi min storebror

En snebold midt i nakken!

 

Halfdan Rasmussen

 

I dag er det snebolde, slæde og snemænde vejr. JUBI!

Iskold havepynt

Det er bitterligt koldt derude, men selvom kulden er hård både ved fuglene og ved brændestakken, så er den også god for meget. En lille hyggelig ting, der glæder mig meget er, at det for første gang i flere år har givet mening at lave disse klassiske is dekorationer til haven.

Ispynten er supernemt lavet. En række beholdere lines op. Her har vi brugt paptallerkner der er perfekte til formålet. Lidt pynt fordeles i hver beholder. Vi har brugt hortensia blomster, blonde servietter, lidt smukke frøstande og røde bær. Der skal ikke ret meget til og børn elsker at komme med ideer. Når pynten er fordelt hældes der vand i alle beholderne og til sidst lægges en løkke lavet af bindegarn i hver beholder sådan at ispynten kan hænges op når den er færdig. Nu skal frosten bare have lov at gøre sit og så er den smukke ispynt klar til at pynte vintertræerne.

Vores ispynt hænger i gårdhaven og i surkirsebærtræet der står lige ud for børnenes tegnebord.

Klik her hvis du vil se flere ideer til vintersyslerier, både udenfor og indenfor.

Når solen skinner bliver jeg høj

 
I går skinnede solen på et isglitrende Fejø. Jeg gik langs kysten på juleferiens sidste dag og sugede sol, mens tusindtallige gæs snakkede, svaner majestætisk lod sig  spejle i det isblanke hav og frosten knirkede under mine store støvler.

 
Nu sner det, men i min mave skinner solen stadigt.

 

Ganske uforvarende er jeg kommet til at skrive om dagens mandagstema. Normalt deltager jeg aldrig i bloglege, men når jeg nu har skrevet om dagens tema er det helt sjovt at være med og på Sisters Bondes opfordring har jeg tilmeldt mig. Hvis jeg finder stunder i aften tøffer jeg rundt og ser med hos alle de andre i temaet. Du kan også se de andres fortolkninger ved at følge dette link og herefter klikke på ”Mister Linky” kassen nederst i indlægget.

 

 

Flere Frost billeder:

"Picnik Show"

Create a free slideshow with Picnik!

Slæde glæde

 
Nogle gange er det en velsignelse at være et rodehoved. Se nu bare her hvor meget sjov pigerne har af den jordbunker der stadigt ikke er blevet flyttet efter forårets omfattende gravearbejde. Var vi nu ordentlige mennesker der fik tingene gjort havde de stakkels børn kun haft en flad græsplæne at trille sig tossede på.

I sne står urt og busk i skjul

 
I sne står urt og busk i skjul,

det er så koldt derude,

dog synger der en lille fugl

på kvist ved frosne rude.

 

Giv tid, giv tid! – den nynner glad

og ryster de små vinger, -

giv tid! Og hver en kvist får blad;

giv tid! – hver blomst udspringer.

 

Giv tid! Og åndens vinterblund,

 skal fly for herlig sommer;

giv tid, og bi på herrens stund,

hans skønhedsrige kommer!

 

Ingemann (1831)

Der er ingenting i verden så stille som sne

I februar skal sneen falde blidt og drysse lys på en årstid der ellers er grå i grå.

Min længsel efter sne i februar er næsten større end min længsel efter hvid jul og derfor handler hele vores morgen CD i februar næsten kun om sne. Til min glæde fandt jeg et af mine yndlings snedigte indspillet af Anne Dorte Michelsen og denne morgen hvor sneen dryssede, mens lyset fik magt var det helt perfekt. Øjeblikket sidder i mig endnu selvom sneen smelter og verden er grå.

Der er ingenting i verden så stille som sne,

når den sagte gennem luften daler,

dæmper dine skridt,

tysser, tysser blidt,

 på de stemmer, som for højlydt taler.

Der er ingenting i verden af en renhed som sne,

svanedun fra himlens hvide vinger.

På din hånd et fnug,

er som tåredug.

Hvide tanker tyst i dans sig svinger.

Der er ingenting i verden, der kan mildne som sne.

Tys, du lytter, til det tavse klinger.

O, så fin en klang,

sølverklokkesang,

inderst inde i dit hjerte ringer.

Helge Rode: ”Sne” (Fra ”digte” 1896)