Det er højsommer hos os på den nordlige halvkugle, lyset er stærkt og livet er frodigt. Om lidt er det sommersolhverv, den lyseste dag i lysets år, den dag hvor solen når sin største middagshøjde.
På søndag den 21. juni kulminerer lyset for der har vi atter ”hverfa” der på oldnordisk betyder vendedag. På denne dag vender lyset og vi går mod mørkere tider. Fra vintersolhverv og helt frem til søndag har vi dag for dag fået mere og mere og mere lys. Efter sommersolhverv går det den anden vej, herefter er lyset på retur, mens mørket vinder frem. Frem til efterårsjævndøgn er lyset fortsat stærkere end mørket, men dag for dag vil solen miste kraft, lige indtil vintersolhverv, hvor vi igen har ”hverfa”, vendedag, og lyset overvinder vinterens mørke.
Sommersolhverv har fra gammel tid repræsenteret glæden, overfloden og forventningen om den kommende høst. Vi fejrer stadigt midsommeren med bål som man formodentligt har gjort det i årtusinder, men i dag fejre vi det som Sankt Hans, nogle dage forskudt fra det egentlige vendepunkt, ligesom vi fejre jul nogle dage forskudt fra vintersolhverv.
I vores familie markerer vi alle lysets vendepunkter, men sommersolhverv er det vendepunkt vi gør mindst ud af. Min ældste datter har fødselsdag den 21. juni og de fleste år falder det sammen med sommersolhverv, derfor har vi sjældent tid til at fejre sommersolhverv på selve dagen. I stedet markerer vi sommersolhverv dagen før eller dagen efter. Frem til mandag hvor vi i år markerer sommersolhverv skriver jeg hver dag lidt om vores simple markering.
--------------------------------------------------------------
Læs mere om hvordan vi i vores familie fejre lysets år ved at klikke på vintersolhverv, forårsjævndøgn, sommersolhverv eller efterårsjævndøgn. (jeg har endnu ikke skrevet om efterårsjævndøgn. Linket vil blive indsat når lysets år er nået dertil).
Læs de mere tekniske forklaringer om de fire vendepunkter her eller læs hvorfor vi i vores familie har valgt at markerer de fire vendepunkter her.
---------------------------------------