Badut

En lille stenmand rejse

 

 

Se flere tingelinoter og dimsehistorier ved at klikke her.

Blå fangst

Det sjove ved at have en blog er at man nogle gange bare kaster et nyt emne ud og ser hvad der bidder på. Hvis det var en bog man var ved at skrive ville man måske aldrig give det en chance, men nu er det jo bare en blog og så fisker man med de forhåndenværende emner. Nu i dag kaster jeg f.eks. en ny kategori ind på Badut som jeg vil kalde tingelinoter og dimsehistorier og under den overskrift vil jeg af og til indfange en af de sære dimser mine børn kreerer.

Når jeg har lyst til at kaste det emne ind i blikstille vande er det fordi jeg har gået og tygget lidt videre på en kommentar jeg for nylig smed over hos PUK. Anledningen var nogle totalt fede dimser som PUK og afkom havde kreeret med inspiration fra Shane Brox (tjek også lige PUKs billeder fra udstillingen her). Nu skal det ikke være nogen hemmelighed at jeg er totalt begejstret for den mand og alt hvad han kan få kaffekopper og gamle papkasser til at fortælle og min ældste datter på 10 år er også ret vild med Shanes verden i TV.

Alligevel har hun en lille indvending for som hun siger er alt hvad Shane laver så perfekt at man næsten ikke tør prøve selv med andre dimser og det tror hun aldrig har været Shanes mening. PUK svare mig meget klogt at børn skal lærer at det er ok med fejl og mangler og her er vi så fremme ved dagens tingelinot. For perfekt er den jo netop ikke den skøre sejlbåd som min datter og hendes veninde har limet sammen af en gammel legobåd og forhåndenværende perler og piperensere. Men den kan sejle og har gjort det i halve timer ude i forårssolen, mens pigerne fnisede glade over Fisker Kim der står der på toppen og for at tjene lidt ekstra nu da tiderne er strenge, har indrettet dækket til krydstogtskib for ludobrikker. Godt går det nu ikke rigtigt for Fisker Kim, for de rådne fisk har han helt glemt at fjerne og det kan ludoturisterne ikke lide.

Se det er opfindsomhed lige ud af pigernes egen knold og jeg vil gerne tilføje at det ikke er fordi de strengt nægtes adgang til computer og fjernsyn. Tværtimod synes jeg nok som de fleste mødre at der bruges vel rigeligt tid foran diverse skærme, men kreativiteten er trods skærmtid og disneyserier stadigt intakt.

 

Jeg går lige på fiskeri i arkiverne og hitter nogle flere tingelinoter til kategorien. Tjek også her under lav selv legetøj for mere organiserede forslag til hjemmelavet legetøj.

Lav selv legetøj: faldskærme

Der findes næppe mange hjem hvor der forbruges flere piberensere end her i den kronede kats hus. Piberensere i alle farver og sære dimser bliver dagligt limet sammen til alle tænkelige og utænkelige opfindelser.

I dag har min ældste og hendes veninde brugt timer på at skabe en miniature verden befolket af ”Mipmiper” en slags sære piberenser tosser. Af henkastede bemærkninger der når mine øre her henne ved computeren er f.eks. ”hvor mon jeg nu har lagt min hjerne” og ”hov, der tabte jeg mit ben, det koger vi lige suppe på, det er nem aftensmad”.  Spørgsmål der i deres genkendelighed får mig til at overveje om jeg mon ikke også er en slags Mipmip.

 

Inden de begyndte på den leg legede de en anden hvor de skabte en masse faldskærme de fleste med en lille piberenser mand og en enkelt med en piberenser guerilla, der jagede piberensermændene .

Den halve leg gik ud på at finde den mest effektive faldskærm og vinderen blev den faldskærm der var lavet af køkkenrulle og bundet til piberenser manden med sytråde.

 Bemærk også at de to tøser knap har givet sig tid til at smide lidt tilfældigt tøj på kroppen og at ingen af dem har børstet hår endnu. De har simpelthen bare ikke lige haft en ledig stund siden de blev vækket af min yngste klokken lidt over 6. Se det er da bare påskeferie (ikke det med at stå op klokken 6, men den der skønne fokus der lader hår være morgenpjusket til langt efter sengetid, fordi der altså lige er nogle computerspil, noget lego, nogle piberensere og noget pigefniseri der er vigtigere).

 

 

 

Se mange flere forslag til lav selv legetøj ved at klikke her.

Vinterferie: Blæksprutte kapløb

Denne super sjove leg er opfundet af min ældste datter på 10 år der også er mester for blæksprutterne. Hun kalder legen "bank til blæksprutten" og både hjemmehørende børn og gæster har hygget sig rigtigt godt med forskellige udgaver af denne leg.

Lav blæksprutterne af et paprør fra en toiletrulle ved at klippe otte hak halvvejs op på røret og bøj benene udad. Tegn øjne og mund på. Hvis du gerne vil have dine blæksprutter i en fin farve limer du et stykke farvet papir udenpå inden du klipper hak. Lav én blæksprutte pr. deltager. Som en ekstra ting kan I tegne målstregsflag som min yngste på fire her har gjort det.

 
Når alle har en blæksprutte er I klar til kapløb. Udstyr hver deltager med en blyant og slå blæksprutterne på hovedet så de hopper fremad. Se hvem der først når henover mållinjen. Alternativt kan I gøre som pigerne på billederne der med et sæt terninger afgør hvor mange gange der må slås. Denne version er mere fair når der er stor aldersforskeld på deltagerne.

Klik her og se flere forslag til lav selv legetøj.

 

Halloween invitation med genert spøgelse

Her er endnu et forslag til en Halloween invitation. Invitationen består af et rør i Halloween orange og et lille sort spøgelse på en pind. Spøgelset er meget genert og gemmer sig for det meste i røret. Af og til titter det frem for at se om der er nogen det tør forsøge at skræmme.

Invitationen er meget nem at lave. Der skal bruges et rør og et spøgelse, samt naturligvis en tekst. Røret er lavet af et paprør fra en toiletrulle. Omkring røret er der limet et stykke orange papir. Det vil være oplagt at skrive invitationen på papiret men hvis man har meget tekst kan invitationen også skrives på et ark papir der anbringes inden i røret. Vores rør er pyntet med et skellet som jeg har fundet her, men man kan naturligvis også bruge nogle af de mange andre seje gratis print man kan finde på nettet.

Det lille spøgelse har en lille tot vat til hoved, over det har jeg sat en lille stump af en gammel netstrømpe (der meget passende har en fortid som heksestrømpe). Andre typer stof kan selvfølgelig også bruges. Et grilspyd af træ er limet fast i vatklumben og spøgelset har fået en strik om halsen med sytråd for at holde sammen på det hele. Til sidst har det lille spøgelse fået to plastik øjne.

 

Denne invitation som vi selv har udtænkt var meget tæt på at blive årets udvalgte. Min yngste og jeg har hygget os så meget med det lille generte spøgelse at jeg også vil foreslå det som lav selv legetøj.

 

Se flere forslag til Halloween invitationer ved at kikke vores Halloween ideer igennem.

Se flere forslag til lav selv legetøj ved at klikke her.

Ægte blomsterfeer

Inspirationen til blomsterfeerne er naturligvis de klassiske blomsterfeer med kunstige blomster som kjoler. Vi laver rigtigt mange af den slags blomsterfeer her i huset, men jeg har længe drømt om at lave blomsterfeer med kjoler af ægte blomster. Ideen står på min meget lange liste over mulige sommerferie aktiviteter, men jeg har ikke rigtigt kunne nænne at ødelægge blomsterne så det er blevet ved tanken.

 

 

Med tre børn hjemme på sommerferie er der ikke mange øjeblikke til at kikke blogs i disse dage. Det lidt jeg får kikket er som oftest med min yngste på skødet og hun faldt simpelthen pladask for den dukke der er denne måneds gevinst hos Fröken Skicklig. Og se selv den er da også vidunderlig:

Derfor måtte vi selvfølgeligt være med i konkurrencen og jeg viste med det samme at jeg nu havde min undskyldning for at lave de ægte blomsterfeer. Først plukkede vi blomster: to Dahliaer, en rose, en daglilje, en Sankt Hans urt, en løjtnantshjerte, en klematis, en petunia og en daglilje.

Så tegnede vi nogle af blomsterne og til sidst lavede vi to blomsterfeer, begge med kjole af dahliaer, med blomsterhatte af henholdsvis klematis og petunia og med Sankt Hans urt og løjtnantshjerte i hænderne. Rosenbladene blev sammen med tegninger brugt til at rede seng og dagliljen spiste vi, for man kan kun tale med de ægte blomsterfeer når man har spist blomster.

Feerne er lavet med to piperensere. Den første er bukket midtover og stukket lige gennem dahliaen. Det kræver lige dele kræfter og forsigtighed så det er nok mest et job for voksne eller større børn. På den lukkede ende af piberenseren sættes en træperle som hoved, her malet af min datter. Enderne på piperenseren rulles op som fødder. En anden piperenser klippes midtover og sættes på som arme. Enderne rulles op som hænder. Nu kan feen pyntes yderligere med blomster. Fordi det er nemmere at se på billeder er der her to billeder af en næsten nøgen blomsterfe. Hun er lidt genert, men da hun har hat på har hun accepteret at I må se hvordan hun ser ud under kjole.

 

 

----------------------------------------------------------

Billedet af Fröken Skickligs dukke er taget af hendes dukkemor Juliane og gengives naturligvis her med tilladelse. Billedet kan ligesom andre billeder ikke bringes i anden sammenhæng uden tilladelse. Kontakt Juliane hvis du ønsker at bruge hendes billede, kontakt mig hvis du vil bruge mine.

 

Der kommer flere sommerferieideer gennem sommerferien. Hvis du klikker her kan du se dem der indtil videre er bragt her på Badut.

 

Flere ideer til legetøj du selv kan lave her.

 

 

---------------------------------------------

Kreative børn

Badut er en blog med fokus på kreative ideer til børn og voksne. Her kan du se masser af ideer til kreative børn og nedenfor skriver jeg lidt om hvor forskelligt kreativit talent kan udfolde sig: 

Her i huset er det også sådan, at det eneste tidspunkt hvor der bliver ryddet op uden brok er to timer efter fornuftig sengetid. Så står man derude og lytter ved døren og ved ikke helt om man skal gå ind og jage i seng eller om man skal fryde sig over at arbejdet bliver gjort og liste af igen uden at forstyrre.

I går aftes var det ikke værelserne der blev ryddet op, men dilemmaet var lidt det samme. På den ene side var det faktisk sengetid. På den anden side sad alle tre unger på én gang omkring tegnebordet og arbejdede koncentreret med hvert sit. Tilmed sad de der i største harmoni og delte uden diskussion sakse, lim og kasser. Især det sidste er et særsyn for mine børn, der ellers gerne deler alt muligt, kan slås i ugevis om en særlig attraktiv kasse, lige indtil faren uforvarende tramper den flad og smider den ud.

Nå men i går kunne jeg simpelthen ikke nænne at jage dem i seng før de alle tre var færdige men hvert sit og til alt held tog det faktisk ikke mere end en time og afstedkom ingen overtrætte børn så det var ren succes.

 

Min ældste pige på ni år lavede denne bil med sindrig holdemekanisme på bagsiden. Til bilen høre en historie, men den vil hun ikke have at jeg genfortæller og det må jeg respekterer.

 

Min søn på syv år lavede denne opfindelse, der er en tandfe pengekasse. Da min ældste datter begyndte at tabe tænder for et par år siden troede ungerne lidt modvilligt på tandfeen og vi tilbragte mange sjove stunder med at snakke om hvordan det hele mon rent praktisk lod sig gøre og hvad tandfeerne dog gjorde ved alle de tænder. Min søn, der nu er i den alder hvor han snart er helt tandløs, nægter som oftest at forholde sig til tandfeen, men alligevel opfandt han i går aftens denne kasse som gave til sin storesøster. Kassen løser en del af de problemer vi engang diskuterede. Her er et særligt opbevaringssted til tanden, ind og udflyvningshuller til tandfeen og nok allervigtigst et vekslested hvor tandfeen kan udøve magi og omdanne tanden til klingende mønt, der herefter kan rulle gennem nøje udtænkte huller og ned i en opsamlingskasse.  Kassen er naturligvis komplet med tegnet brugsanvisning til tandfeen.  

Min yngste datter der fyldte tre i november nåede at lave to ting.

Den første ting er en sommerfugl limet sammen af to stykker papir og med en lille tegning af hende selv midt på. Den tilhørende historie går selvfølgeligt ud på at hun er ude at flyve på sommerfuglen. Hun lavede en næsten tilsvarende i går morgens på vej ud af døren som jeg beundrede meget og tiltuskede mig i bytte for et stykke pålægschokolade. Havde jeg ikke gjort det var sommerfuglen endt som gave til bedsteveninden der får store dele af min datters produktion.

Den anden ting er formodentligt inspireret af de to stores arbejde med kasserne for det er lavet af papkasse rester. På den ene side er der et hus:

 

På den anden side er der en skov med tilhørende pige der kan gå tur i skoven og bo i huset:

 

Nu spørger den tålmodige læser muligvis sig selv hvor jeg vil hen med denne lange udredning og jeg iler med at fortælle at jeg faktisk har en pointe.

Jeg får mange mails fra mennesker der gerne vil have at jeg skriver mere om hvordan man fremmer kreativitet i børn og det er tit svært for mig at svare for jeg er ikke ekspert og jeg har ikke noget fint skema jeg kan udlevere. Imidlertid har jeg en del holdninger der alle basere sig på min mavefornemmelse og når der nu byder sig en oplagt mulighed vil jeg prøve at formulerer en af disse fornemmelser.

Hvis man vil arbejde med børns kreativitet tror jeg det er alfa og omega at man tager udgangspunkt i det enkelte barn. Alle børn er kreative men deres kreativitet kommer til udtryk på vidt forskellige måder.

De fleste der ser mine børn arbejde ved tegnebordet roser min lille pige til skyerne og det er rigtigt at hendes tegnefærdigheder er meget udviklede for en treårig. Mange roser også min ældste datters evne til at tænke nyt. Der er derimod ikke ret mange der kan se at de ting min søn laver er fantastiske på deres egen måde. Han tegner slet ikke så godt som sine søstre og kan også have vanskeligt ved at klippe nøjagtigt ud, men hans kreativitet ligger et helt andet sted. Min søn laver opfindelser og historier og hos ham kan kreativiteten ikke aflæses i det færdige produkt, men derimod i selve processen. Det er hverken ringere eller bedre end det hans søstre gør det er bare anderledes.

Mine tre børn repræsenter tre forskellige typer kreativitet.

Min yngste datter er meget dygtig og meget opsat på at forbedre resultatet. Hun vil målrettet tegne den samme tegning igen og igen og igen og hver gang forbedre den. Først når hun syndes den er god nok vil hun gå videre til noget andet. I øjeblikket arbejder hun meget med saks og tape. Hun tegner en tegning, klipper den i småstykker, limer den sammen på nye måder, ruller den ind i et nyt stykke papir og taper det hele sammen i en klump.  Resultatet er selvsagt ikke særligt kønt i en voksens øjne og når jeg ser hvilke tegninger der bliver ødelagt i processen kan det nogle gange godt være svært ikke at gribe ind. Alligevel er det jo lige præcis hendes arbejde med at klippe og lime der pludseligt får hende til at lave en sommerfugl.

Min søns kreativitet er helt anderledes. Som jeg har set det hos mange drenge er resultatet underordnet processen. Når han tegner en tegning tegner han en historie, ikke som beskueren bagefter vil opleve den, men som han selv oplever den mens han tegner. På den måde vil hele historien ofte ligge i lag i den samme tegning: ridderen drager ud, møder et monster og slås med monstret, alt sammen ovenpå hinanden i samme tegning. På samme måde er alle hans mange opfindelser først og fremmest kreative i deres proces. Intet af det han har udtænkt har endnu virket efter hensigten, men han har ofte tænkt helt nyt og fantastisk.

Min ældste datter kan finde løsninger på enhver udfordring. Hun vil meget ofte gøre tingene på nye måder og det er kendetegnede for det hun gør at det meget ofte virker. Fra hun var omkring fem år har jeg spurt hende til råds og ofte haft gavn af hendes svar. Samtidigt er hun meget opmærksom på modtageren af hendes kreative arbejde. Hvis hun tegner en historie vil hver scene have sin egen tegning så beskueren kan følge historien. Hun har tegnet sammenhængende historier fra hun var tre år, men fordi hun har svært ved at stave er hendes selvtillid dalet i en grad så hun ikke længere vil have at andre hører hendes historier. Her repræsenter hun et typisk pigefænomen hvor andres holdninger bliver så vigtige at de påvirker kreativiteten.

Fordi børnene er forskellige skal de også stimuleres forskelligt og de skal anerkendes for forskellige ting. Ofte tror jeg at drenges kreativitet bliver overset fordi resultatet ikke er så beundringsværdigt som pigernes og det er et problem for kreativitet trives kun hvor den bliver vandet med masser af anerkendelse.  I modsætning til holdningen på bjerget mener jeg at det er fint at rose en god tegning, men man skal jo rose det rigtige. Hvis tegningen er tegnet for beskueren og er virkelig flot er det det man skal bide mærke i, hvis det derimod er den bagvedliggende historie der er vigtig må man give sig tid til at høre historien og så rose tegningen. Det er ikke altid nemt men der er ikke andet at gøre end at vove forsøget.