Badut

Varme hveder

I morgen er det Store Bededag og det betyder som altid at det i aften er Store Hvede aften. En aften vi elsker i vores familie, for der er det helt legalt at spise sig mæt i hvide, sprøde boller.

I år skal vi huske at nyde det lige lidt ekstra for måske bliver det sidste år at Store Hvededag ligger på en torsdag. 

Om de varme hveder kunne man godt tro at de var nogle svage størrelser så hvide og politisk ukorrekte de er her i grovkernernes tid, men tag ikke fejl. De varme hveder er nok Danmarks stærkeste bolle, der også i fortiden har kæmpet mod magthaverene. Stor Bededag som arbejdesfri dag har nemlig før været under angreb, men begge gange er den lækre bolle gået i forsvar for dagen og om det kan du læse her.

Opskriften på varme hveder finder du lige her.

----------------------------------------------

N.B: Billedet er ren genbrug fra sidste år. I aften skal jeg se om jeg kan nå at nappe et nyt inden alle bollerne er spist.....

 

Kyndelmisse digt

Vi er kommet gennem vintermørkets dybe sorte slugt,

og vi standser ved et solskin over gruset.

Det er lyset, se nu letter det til årets lange flugt

som en fløjtelyd i himlen over huset.

 

Det er kyndelmisse, kærtemesse, lyset som er tændt.

Og i lyset er der løfterige klange.

Det er svagt men vederkvæget, det er rekonvalescent:

nu skal dagene så sindigt blive lange.

 

Vi er lysets lov i vold. I vor decembersorte dag

og den juniblonde nat om vore strande

går lyset gennem året som et livets åndedrag

over skumringsgrå og dæmringslyse lande.

 

Om andre jordens egne står himlen evigt klar,

men hvor har lyset tonefald som disse:

det sølvblege solskin først i februar

og det skær om alle træer ved kyndelmisse?

 

Piet Hein fra "Digte fra alle årene II"

 

Læs mere om Kyndelmisse her.

 

Nytårsny

 

I morgen tidlig klokken 8.40 er det nymåne og vel og mærke en helt særlig magisk en af slagsen.

Det er nemlig årets første nymåne og fra gammel tid har det været sådan at den første nymånes lys tillægges magiske egenskaber.

Det magiske månelys er ønskelys oftest brugt sådan at man står med det i hænderne som man ikke ønsker at mangle i det år der kommer. I gamle dage stod man således gerne med flæsk og penge.

Månemagien kan dog også bruges til at forstærke ens nytårsønsker i almindelighed, så de fromme ønsker man lægger frem under nymånens lys får helt særlig kraft. 

I morgen tidlig vil jeg selv forsøge mig. Med hjem fra Ørselv har jeg nemlig en lille håndfuld klosterløfter som nok kan behøve lidt ekstra månemagi for at blive til virkelighed.

Hvad med dig? Har du nytårsønsker der behøver lidt ekstra månemagi? 

Hellig Tre Kongers aften

I morgen, den 6. januar, er det Hellig tre kongers dag og derfor er det i aften, den 5. januar, at vi fejre Hellig tre kongers aften. Det er en gamel tradition i Danmark at holde fest aftenen før den dag som egentlig er højtiden (tænk bare på juleaften) og således er det altså også med Hellig tre konger som fejres den 5. januar om aftenen.

Vi er så nogenlunde Hellig tre konger klar med krone, stjernebanner og lys. Nu mangler vi bare Hellig tre konger kagen, som jo er den lille hverdagsfest, absolutte højdepunkt. 

Der bages mange forskellige slags kager til kongerne, mest berømt er den franske Galete des Rois, der er en butterdejskage med mandelcream og den spanske Rason de Reyes, der nærmest er et festbrød med stærk appelsinsmag. Sidste år bagte jeg en fransk Hellig tre kongerskage (se opskriften her) og i år ville jeg egentligt have bagt en spansk, men i den kage SKAL der bruges orangeblomstvand der var totalt udsolgt i de lokale butiker da min yngste og jeg tog på bytur i går.

Hellig tre konger lysene er helt simple i år. Mine børn er klippe-klister mætte ovenpå julen og jeg havde ikke så mange minutter i overskud. Heldigt nok kan disse Hellig tre kongers lys laves på ganske få øjeblikke. Jeg klippede simpelthen kroner og bogstaver ud af en bivoks plade, varmede dem ganske kort med hårtørren og satte dem fast på lysene. Bogstaverne står selvfølgelig for de Hellig kongers navne: Caspar, Melchior og Balthazar.

Holder du Hellig tre konger eller er du festmæt oven på julen?

Lussekattar

Luciabrød, Lussekatte, safransbrød eller luciaboller. Kær boller har mange navne.

Den 13. december på Luciadag er der tradition for at spise lækre hvedeboller krydret med det kostbare safran. De smukke boller er formet af dejpølser, der er rulles og kombineret på forskellig måde så man får en række forskellige former med sjove navne som lussekat, julegris, due, svøbelsesbarn, lilje, præstens hår, julekage, juleokse, guldvogn og soldat.

Lussekattar er kommet til Danmark fra Sverige, hvor man har bagt dem i generationer. Den helt præcise oprindelse er ukendt, men lussekattar siges at stamme fra Värmland hvorfra de har bredt sig til resten af Sverige. Safranen er muligvis en senere tilføjelse, der er kommet til fra Tyskland eller Holland. Formerne på brødene ligner de keldiske mønstre, der i jernalderen dekorerede kedler og smykker. Navnene har man ændret med den kristne æra, men symbolerne har stadigt rødder i den før kristne tro hvor de svungne S’er symbolisere de katte, der trak Frejas vogn.

Lussekattar er fint festbrød, der dels er bagt af det fine og dyre hvedemel og dels krydret med Safran, der er verdens dyreste krydderi. Og fint måtte det gerne være for man tillagde de solgule brød magiske egenskaber og tiltroede dem at kunne holde djævlen og al hans pak på afstand. 

De smukke lussekattar fik tilført yderligere magi, fordi man i Sverige serverede dem på årets længste nat, der indtil kalenderreformen lå den 13. december. Denne nat var djævlen og hans pak særligt aktive og derfor var det godt at kunne holde ondskaben på afstand med lys og magisk brød. Lyset lod man en ung pige bærer rundt i hele husstanden så det kunne fordrive det onde og beskytte både mennesker og dyr.

Fra den unge pige med lys i mørket er ikke langt til vore dages luciaoptog, men lussekattarne har oprindeligt ingen ting at gøre med den sagnomspundne Lucia.

Opskriften på Lussekattar finder du lige her.

 

Kilder: Delvis baseret på Helle Schjønning Magiske Måneder og Camilla Plums Mit skandinaviske køkken. 

 

Lucia traditioner

 

Ifølge den traditionelle fortælling var Lucia en ung kvinde der levede på Sicilien omkring år 300. Der findes flere forskellige versioner af historierne om hendes liv og død, men fælles for dem alle er at hun blev kristen og forærede sin formuge væk til de fattige til stor ærgrelse for hendes forlovede. På den tid blev de kristne hårdhændet forfulgt og da Lucias forlovede angav hende til myndighederne blev hun dømt. De fleste historier fortæller at hun først blev dømt til anbringelse på et bordel (en almindelig straf for at være kristen) men at hun ikke kunne rokkes af stedet. Så forsøgte man at brænde hende, men igen uden held og til sidst led hun martyrdøden da et sværd blev stukket gennem hendes hals. 

Alle kendte beretninger om Santa Lucias liv og død er skrevet århundrede efter hendes død og det vides derfor ikke om hun nogen sinde har levet. Det ændre dog intet på Santa Lucias stærke symbolske betydning som den der med sit lys bortjager mørket.

Fejring af Santa Lucia den 13. december var engang almindelige i hele norden, men skikken uddøde og overlevede kun i Sverige hvor den efterhånden smeltede sammen med skikkene omkring Lussekatter. 

De moderne luciatraditioner har således oldgamle rødder både i nordisk mytologi og i kristen symbolisme, men kendes i deres nuværende form med offentlige optog først fra 1920erne. Luciasangen, der er helt uløseligt forbundet til luciaoptoget, var oprindeligt en italiensk sang om en fiskerihavn ved Napoli.  Den svenske sangskriver Gunnar Wennerberg hørte sangen og skrev herefter teksten til den nu så velkendte luciasang.  I 1927 begyndte man i Stockholm at kåre årets Luciabrud og denne skik spredte sig herefter hurtigt til resten af Sverige.

Fra Sverige kom Luciaskikken til Danmark. Allerførste gang var i 1944 under besættelsen hvor man opførte et Lucia-optog i Scala. Siden har skikken spredt sig til hele Danmark sådan at det i dag er en af de mest elskede juletraditioner. 

I Danmark kåres der ikke Luciabrude som i Sverige, i stedet vælger man den højeste, den laveste, den yngste, den ældste eller simpelthen den der råber højest. Der gås Luciaoptog i skoler, i børnehaver, på plejehjem og i kirker, men det er ikke almindeligt at gå Lucia i private hjem, sådan som man oprindeligt gjorde det i Sverige.

 

 

Store hvededag

I morgen er det store bededag og det betyder at det i dag er store hvededag. Hele familien glæder sig til i aften hvor vi skal spise varme hveder og drikke te.

Opskriften på varme hveder finder du her og hvis du gerne vil vide mere om baggrunden for store bededag kan du klikke her.

Glædelig hvedeaften.

Pandekagedagen

I dag er der alt mulig glad grund til at smide pandekager på bordet til aftensmaden. 

Det er nemlig hvide tirsdag, en oldgammel fastelavnstradition, der nu om stunder er blevet til noget så moderne som International pandekagedag.

Hvis du vil læse mere om hvide tirsdag kan du klikke her og hvis du gerne vil læse (og udskrive) min ældstes udmærkede opskrift på fortræffelige madpandekager kan du klikke her. 

Velbekomme. 

Kyndelmisse

I dag er det kyndelmisse. I gamle dage regnede man vinteren fra 1. november til 1. maj og derfor lå kyndelmisse den 2. februar lige midt i vinterens hjerte. 

I dag er vores vinter heldigvis knap så lang, men derfor er det alligevel hyggeligt at fejre denne oldgamle vinterfest med lys og pandekager. 

Jeg har skrevet meget mere om baggrunden for Kyndelmisse her.

Pinsesolen danser

Pinsen falder den halvtredsindstyvende dag efter påske og altså altid på en søndag, selvom datoen varierer fra år til år. Når pinsen ligger lige der er det fordi historien om den tidlige kristendom indeholder historien om den lille nye kristne menighed der 50 dage efter påskens mirakel mødes i Jerusalem for at fejre shavout, der er en vigtig jødisk fest. Pludselig blev huset de var forsamlet i ramt af en kraftig vind og frem dansede flammer samtidigt med at medlemmerne af menigheden begyndte at tale med sære og fremmede ord. Folk på gaden kunne jo ikke tro andet end at den lille kristne menighed var blevet voldsomt berusede, men nej det var slet ikke sådan det var, kunne de forklare. Det var nemlig Helligånden der havde taget bolig i dem.

Hvis jeg nu forsøgte mig med den forklaring tror jeg ikke at ret mange ville tro mig, og derfor må der virkeligt være foregået noget helt usædvanligt for det fortælles at mange mennesker solgte alt hvad de ejede og sluttede sig til den kristne kirke. Pinsen regnes derfor for kirkens fødselsdag.

Og hvad har alt det så med solens morgendans at skaffe? Ikke en bønne. At vi i Danmark mener at solen danser pinsemorgen skyldes simpelthen, at det ofte er hundekoldt i påsken. Derfor har vi meget praktisk valgt at flytte den hyggelige lille spøg med den dansende sol fra påskemorgen til pinsemorgen. Oprindeligt var det nemlig sådan at mange oplevede at solen påskemorgen i glæde over Kristus genopstandelse opførte mærkelige numre. Nogen så den danse, andre oplevede at den gik op og ned flere gange. Sådan en solopgang er jo nok værd at opleve, men det er jo også meget rart med hyggeligt vejr hvis man skal stå der i det tidlige morgengry, og vel især hvis ventetiden skal fordrives med lidt af de alkoholiske drikke som den kristne menighed netop ikke drak i pinsen. Og sådan gik det til at vi fik en dansende pinsesol. Tilmed er vi også så heldige at anden pinsedag uden egentlig grund helligholdes og derfor er der rig mulighed for at få sovet ud hvis det har kostet lidt vel rigeligt af de våde vare at få solen til at danse for pinseøjnene.