Luciabrød, Lussekatte, safransbrød eller luciaboller. Kær boller har mange navne.
Den 13. december på Luciadag er der tradition for at spise lækre hvedeboller krydret med det kostbare safran. De smukke boller er formet af dejpølser, der er rulles og kombineret på forskellig måde så man får en række forskellige former med sjove navne som lussekat, julegris, due, svøbelsesbarn, lilje, præstens hår, julekage, juleokse, guldvogn og soldat.
Lussekattar er kommet til Danmark fra Sverige, hvor man har bagt dem i generationer. Den helt præcise oprindelse er ukendt, men lussekattar siges at stamme fra Värmland hvorfra de har bredt sig til resten af Sverige. Safranen er muligvis en senere tilføjelse, der er kommet til fra Tyskland eller Holland. Formerne på brødene ligner de keldiske mønstre, der i jernalderen dekorerede kedler og smykker. Navnene har man ændret med den kristne æra, men symbolerne har stadigt rødder i den før kristne tro hvor de svungne S’er symbolisere de katte, der trak Frejas vogn.
Lussekattar er fint festbrød, der dels er bagt af det fine og dyre hvedemel og dels krydret med Safran, der er verdens dyreste krydderi. Og fint måtte det gerne være for man tillagde de solgule brød magiske egenskaber og tiltroede dem at kunne holde djævlen og al hans pak på afstand.
De smukke lussekattar fik tilført yderligere magi, fordi man i Sverige serverede dem på årets længste nat, der indtil kalenderreformen lå den 13. december. Denne nat var djævlen og hans pak særligt aktive og derfor var det godt at kunne holde ondskaben på afstand med lys og magisk brød. Lyset lod man en ung pige bærer rundt i hele husstanden så det kunne fordrive det onde og beskytte både mennesker og dyr.
Fra den unge pige med lys i mørket er ikke langt til vore dages luciaoptog, men lussekattarne har oprindeligt ingen ting at gøre med den sagnomspundne Lucia.
Opskriften på Lussekattar finder du lige her.
Kilder: Delvis baseret på Helle Schjønning Magiske Måneder og Camilla Plums Mit skandinaviske køkken.