Badut

Soyas alfer

 

Da sneen sank

fik vi visit

af lette alfer

klædt i hvidt

af jorden steg

blufærdig-kæk

med bøjet hoved

en vintergæk.

Soya.

Med kærlig hilsen til den dejlige frøken Solhat som elsker soyas hvide alfer.

Vejen til de hvide vintergække tæpper

Af vintergækker kan man kun have for lidt. I store hvide tæpper skal de blomstre i det tidlige forår, for når de gør det blomstre hele våren. 

Vintergækker kan klare det hvide nummer næsten på egen hånd for de er gode til at sætte nye løg og vil også af og til så sig selv. Alligevel kan vintergækkerne godt bruge en hjælpende menneskehånd.

Vintergækker står nemlig i klumper og når en klump bliver gammel vil løgene efterhånden blive klemt sammen så løgene direkte ligger i lag. Når det sker bliver nogen af løgene "blinde" og holder op med at blomstre. 

Så er det tid at gribe spaden og vippe hele klumpen op. En lille del af klumpen sætter jeg altid tilbage i hullet, mens resten plantes nye steder i små grupper på tre eller fem løg. Efter et par år er de udplantede løg blevet til nye fine vintergække grupper.

Traditionelt omplanter man vintergækkerne når de er afblomstret, men i mange år har jeg lavet et lille tvist på den metode. Jeg vælger nemlig at grave nogle klumper op allerede nu mens de endnu står i knop. Klumperne sætter jeg i krukker og får på den måde mulighed for at pynte op med vintergækker ganske gratis. Senere når vintergækkerne er afblomstret planter jeg dem ud i haven i grupper på tre eller fem løg og lader dem visne helt ned. 

 

Sneen synker

I dag er det tøvejr så det plasker og det synker mærkbart i de tunge hvide dyner der har lagt min have til at sove. Jeg ligger på tredjedagen kind mod kind med min yngste, der er så syg at jeg ikke nænner meget andet. Når hun blunder lister jeg ud og ser lidt til det allernærmeste af resten af livet. Da jeg slæbte brænde ind slog det mig, at jeg ville kikke til vintergækkerne på den kolde side af huset. Her er de typisk mindst en måned senere fremme end de vintergækker jeg har i det lune hjørne under figentræerne.

Men se lige her hvor de står på spring under den smeltende sne.

 

På sådan en dag med fuglekvidder og istappedryp passer dette fine digt af Soya:

”Da sneen sank

fik vi visit

af lette alfer

klædt i hvidt

af jorden steg

blufærdig-kæk

med bøjet hoved

en vintergæk”.

Jeg fandt digtet her hos Frøken Solhat, der også har meget fint at sige om vintergækker.

 

Glædeligt forår alle sammen. Det er nu det sker.

Årets første vintergækker

I min have ligger sneen højt. Så dyb og så hvid er min verden. Når man ser der ud kan man føle at foråret aldrig vil spirer. Men se her hvad jeg fandt da jeg fodrede fuglene. I den varme plet under figentræerne, der hvor der er læ mellem bryggers og karnapstue og foråret altid smiler sit allerførste smil, lige der blomstre det allerede.

Allerinderst mod husmuren er sneen smeltet lidt og både vintergækker og erantis blomstre, længere ude kradsede jeg lidt i sneen og fandt masser af vintergækker og erantis der stod helt klar under den dybe sne. Endnu er de hvide blomster på vintergækkerne smukt indpakket i deres pergamenttynde hylster og erantisserne bukker så dybt med nakken at de næsten kysser jorden. Men de er der og de er klar. Én dag med luft og sol er alt hvad det vil tage dem. Det bliver en hel lille forårsrevolution derude, på et lille bitte øjeblik vil foråret rede os det første af de smukke blomstertæpper.

Jeg glæder mig. Jeg glæder mig så jeg næsten ikke kan sidde stille.

 

Sidste år sprang mine vintergækker ud den 29. december og også i år var de helt klar i december, men blev atter lullet i søvn af fimbulvinteren. Jeg går meget op i årets første forårsmirakel og følger nøje med når den allerførste vintergæk springer ud. I år føler jeg mig næsten lidt snydt for jeg så slet ikke hvilken dag mine vintergækker valgte at trylle. I stedet blev jeg rigtig glad for en hel lille blomstrende klump der mellem afkastede figner og sne.

Bare vent

 
Vinteren favner landet i hvidt. Havet er frosset. Fuglen er sulten. Hjertet længes.

Men vent, bare vent. For under sneens dyne venter andre hvide tæpper.  

 

Billedet her er taget midt i december hvor mine vintergækker var godt på vej. Sidste år blomstrede mine første vintergækker den 29. december og allerede sidst i januar var vitergækketæpperne så store at jeg glad plukkede blomster ind til årets første buketter. I år sover vintergækkerne stadigt under deres bløde hvide dyne. Men bare vent. Vent og se. De kommer før vi tror det.

Blomster bragt ind

Jeg køber sjældent blomster for jeg vil meget hellere plukke dem selv i haven og i grøftekanter. I januar er der dog ingen vej uden om for det er endnu for tidligt at drive grene og plukke buketter. Og blomster skal der til. Januar bliver simpelthen for trist hvis der ikke engang er blomster at frydes over.

De første vintergækker blomstrede allerede før nytår, men dem plukker jeg ikke. De allerførste vintergækker skal have lov at stå for jeg syndes at det ville være en sælsom tak at give de første og modigste blomster hvis jeg plukkede dem straks med det samme.

Nu står vintergækkerne i tæpper og erantisserne bryder frem alle vegne og så er det tid til at bringe de første blomster ind. Øjet søger derhen hele tiden og mange gange i løbet af dagen må jeg lige hen og snuse til foråret. Nu går det fremad, nu kommer foråret.

Den første vintergæk

Se hvad jeg fandt i haven:

På den lune plads under figentræerne, der hvor forårsbebuderne altid kommer først, har vintergækkerne våget sig ud af deres grønne hylster. Jeg ved at det var i dag at underet skete for jeg kikkede efter i går og der var de endnu ikke parat til at møde verden.

Omkring dem er en masse andre forårsblomster også ved at gøre sig klar. Denne erantis springer vist ud i løbet af eftermiddagen.